Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maatte alle Betænkeligheder forstumme, og ogsaa
Højre skyndte sig at slagte Fedekalven for den
forlorne Søn, der var vendt hjem. Under disse
Omstændigheder var det, at Drachmanns Selvfølelse gav
sig Udslag i et af de digteriske Manifester (å la
Victor Hugo) hvorpaa hans Udvikling har været
saa rig. Det var det bekendte Rimbrev til
Esromsøen, han efter at have stedt Chr. Winther til Jorden
i Paris som hans nærmeste Arvtager sendte til „Ude
og Hjemme“ for 24. Februar 1878, et pragtfuldt, ægte
drachmannsk Stykke Dansk, der i bredt henrullende
Rytmer forkynder Skønhedsglædens og den digteriske
Nydelses Ret overfor de Anklager, der af og til og
da navnlig af Ploug var rejst mod den nye
Litteratur for Nydelsessyge. Digtet slutter saa med en
Efterskrift, hvor han med naiv Selvglæde hentyder
til den nylig vundne Succes med „Derovre fra
Grænsen “:
Tag du mit Digt! Tag det, mit Folk, som nylig
har brudt den sidste Skranke for sin Tro
og Tillid til den unge, stolte Skjald,
hvis Veje var saa mange, og hvis Fald
de kloge Hoveder alt spaaede længe.
Nu dækker Hæderskransen mangen Flænge;
ét var hans Maal; og — med et Sømandsord —:
nu lystrer Skuden atter smukt sit Ror
og alt ombord
er atter paa sin Plads og godt i Gænge.
Nuvel, en Indsø er en Tumleplads,
hvor man kan øve sig til mer end Stads,
hvor Prinser lære kan Navigationen.
En Dag er Prinsens Hoved dækt med Kronen,
og Herrens Haand er Styrmand i hans Strid;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
