- Project Runeberg -  Georg Brandes : En bog om Ret og Uret / II: Berlineropholdet og tiden derefter /
80

(1902-1903) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Drachmann har forladt den lige radikale
Fremgangs-linie og indladt sig i tvetydige Forbindelser med
konservative Interesser. Det vil forekomme mange,
at Drachmanns Digterevne netop udfolder sig frodigst
og ejendommeligst paa romantisk og folkelig Grund.
En saadan Lov for digterisk Produktion, som den af
Brandes angivne, lader sig ikke opstille. Vi behøver
for Drachmanns Vedkommende kun at minde om,
at just i Tiden efter hans første Brud med
Retningen i „Derovre fra Grænsen “ fulgte nogle af hans
bedste Bøger f. Eks. „Sange ved Havetu og den i
hvert Fald af Brandes selv højt priste „Paa Sømands
Tro og Love“, ligesom Drachmanns fineste og
ynde-fuldeste Digtsamling „Ranker og Roser“ skriver sig
fra denne Tid. Og, da Drachmann, efter en kort
Tid atter at have slaaet sig løs i Radikalisme, i 1881
paany vender sig polemisk mod denne, skete det i
Svend Trøsts „Gamle Guder og nyu, en Bog, som
Brandes med Rette roser, og som utvivlsomt
indeholder nogle af hans modneste og skønneste DigteJ).

Det ser heller ikke godt ud, naar Brandes i
Drachmanns Svingninger kun vil se en Leflen med
Publikum eller med Magthaverne; det tilkommer
næppe en Kritiker at dømme om en Forfatters
personlige Motiver, der ikke med Sikkerhed kan
kendes, og skal der endelig tales om Beregning og
Spekulation, ligger den Bemærkning nær, at der
med fuldt saa gode Chanser lod sig spekulere i mod-

’) Drachmanns første Brud med Retningen betegnes ved
„Derovre fra Grænsen" (1877). I Indledningsdigtet til „Ungdom
i Digt og Sang“ (1879) er han „atter, hvad han var først11. I
„Vandenes Datter“ og Svend Trøsts Sange kæntrer han paany og
holder denne Stilling til han i Firsernes Slutning kommer i
Konflikt med Samfundet. (Edith-Perioden).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aigbrandes/2/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free