- Project Runeberg -  Georg Brandes : En bog om Ret og Uret / II: Berlineropholdet og tiden derefter /
101

(1902-1903) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Jeg manglede1*, skriver Vedel sammesteds,
„ganske Interesse for Agitationen og brød mig slet ikke
om at forarge eller overbevise „de andre“; dertil var
min Tro paa at udrette noget altfor vingeløs og mine
egne Meninger altfor undergravede af Tvivl. Den
ildrøde Slips, hvormed jeg i de Tider tirrede forskellige
af mine jævnaldrendes Blikke, var meget mere af
Farve med Gautiers romantiske, filisterærgrende røde
Vest end med Revolutionens røde Fane.“

Maaske vil en og anden indvende, atVedel ikke
er nogen god og gyldig Repræsentant for Firsernes
Ungdom, at han er i særlig Grad et
Studerekammermenneske og et Barn af en gammel Slægt, som
„Helten** i hans første Fortælling, og det er jo ogsaa
en Selvfølge, at et helt Decenniums Ungdom aldrig
er paa den Maade af én Støbning; i enhver Tid er der
flere Tidsstrømninger, flere Aandsretninger ved
Siden af hverandre, og ingen af dem behøver at være
absolut dominerende; men, man kan dog vistnok i
al Almindelighed betegne det som et Særtræk ved
Firserne og deres aandeligt Fysiognomi, at der
fore-gaar en Nedgang, en Afslappelse efter 70ernes
dristige Opsving. „Mattelse ovenpaa Svømningen følger**,
hedder det hos Drachmann. Det er denne Mattelse
som faldt Firserne og deres Ungdom til. Lidt
tidliggammelt er der over dem alle.

Halvfjerserne var med alt deres Opgør og deres
Omvæltning en troende Tid, den gamle Trosævne
var blevet tilbage, selv der hvor det tidligere
Tros-indhold var tabt. Skønt man ikke var blind for al
Tilværelsens Elendighed, følte man sig dog stærk og
sund, udrustet med en Kulsviertro.

„Jeg greb det evigt stærke, evigt sunde,

selv naar jeg segned under egen Vunde“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aigbrandes/2/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free