Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skriver Drachmann, og hans Digte struttede af
Ungdom og Sundhed; det samme er Tilfældet med
Schandorph, denne brede Hugaf af en Spøgefugl, for hvem
Tilværelsen er et muntert Bakkanal.
Lad ogsaa være der er noget tilstræbt deri, der
ligger alligevel en Grundfond af Natur bagved.
Schandorph elskede virkelig Druen, og hans
buldrende Latter var ikke Skrømt, selv om han ikke
altid var saa glad, som han lo højt til. Han praler
da ogsaa med sin Sundhed, han sammenligner sig
selv med en Hest, der slaar til Skaglerne, eller som
trækker i Møllen („I Hestemøllestræde jeg selv som
Hest min Mølle maatte træde“). Han er til en
Begyndelse misfornøjet med Tilværelsen, men han er
stærk, han føler, han skal nok komme ovenpaa og
faa Magt med den. Og han har Tro paa, at det skal
gaa opad.
Og det gik opad; han levede i en Opgangstid,
Strømmen bar vidunderligt op, han vandt en
Digterposition, som han aldrig havde turdet drømme om,
han, der havde siddet som en lille halvglemt
Sproglærer i Hestemøllestræde, blev en anset Fører, en
Gennembrudsmand, saa det kunde forslaa. — Han
blev kry for hele Livet.
Men det var ikke frit for, at lian, der havde
skrevet det smukkeste, der overhovedet er skrevet
om J. P. Jacobsen, det ypperlige og fint følte Digt:
„Da jeg sidste Gang saa I. P. Jacobsen41 (dat. 7.
April 1884), havde et Horn i Siden paa Jacobsen og
hans stærke Tag i de unge; han har til Tider
fremhævet, at Jacobsens Digterejendommeligheder var en
sjrg Mands, og at de ikke burde efterlignes af de
sunde . . .
Han forstod ikke den historiske Sammenhæng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
