- Project Runeberg -  Georg Brandes : En bog om Ret og Uret / II: Berlineropholdet og tiden derefter /
147

(1902-1903) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Brandes hurtigt trak sig ud af efter at have antændt
den. Som han hist skød Martin Luther for,
saaledes betjener han sig her af Nietzsche som Skjold,
ja i en saadan Grad, at Prof. Høffding, da han
skal imødegaa ham, ikke véd, hvor Nietzsche hører
op og Brandes begynder, og derfor maa slaa dem
sammen under Fællesmærket NB. Den
Udryddelseskrig, som Nietzsche gennem alle sine Værker fører
mod Kristendommen, særligt mod den kristne Moral,
er jo netop Brandes’ ledende Tanke, som han med
stor Varsomhed og under forskellige litterære Masker
havde begyndt her hjemme. Og naar Nietzsche i
Modsætning dertil søger sit Ideal i det gamle Hellas,
som han mente skulde genfødes hos vor Tids
Ungdom, var han ogsaa her i fuldstændig
Overensstemmelse med sin danske Beundrer. Naar Nietzsche
endelig som Indbegrebet af al Moral sætter en
Menneskehed af frie Individer, der hver især giver sig
sine moralske Love, mødes han atter paa dette
Individualismens Toppunkt med Brandes. Deraf følger
videre som nødvendig Konsekvens det fælles Had
til Staten og al den Ordning, der skyldes Staten,
og Uvillien mod Traditionen og den historiske
Opdragelse, som Mennesket i Følge Nietzsches Udtryk
slæber om med sig som en Kugle om Benet, der
hindrer ham i at handle. Man skulde synes, at den
politiske Konsekvens af denne Tankegang
naturnødvendigt maatte blive Anarkismen, en
Konsekvens, som dog hverken Nietzsche eller Brandes
har villet anerkende. I al Fald kan en Bismarck
eller en hvilken som helst anden Repræsentant for
en stærk Regering aldrig fra dette Synspunkt blive
Manden.

Læg nu til disse fælles Træk det artistiske
Præg, der er over Nietzsches hele Livsanskuelse og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aigbrandes/2/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free