Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forfatterskab med dens Ringeagt for systematisk
Videnskab og Tænkning, et Sværmeri, som ogsaa
giver sig Udslag i, at han betegner Kultur som
Stilenhed , saa stemmer ogsaa det med den Anskuelse,
Brandes allerede 1881 havde udviklet i sit
karakteristiske Essay om Paul Heyse, hvor det siges om Pligten,
at den ses „som udstrømmende fra Naturens eget
Væld, idet den højeste og afgørende Regel for
Pligten er den at sikre Mennesket mod Splid med sit
eget Jeg.“ („Mennesker og Værker“, Pag. 274), altsaa
llarmoni. Det er udfra en saadan Anskuelse, at
Brandes — lidt ubilligt — bebrejder Heine, at han
ikke naaede til Forsoning med Tilværelsen.
Saaledes bliver Moral hos Nietzsche som hos
Brandes kun en formel Bestemmelse, ikke et bestemt
Indhold. De to Forfattere synes lige blinde for,
hvor lidet virkningsfuld en saadan Opdragelsens
Filosofi er for den praktiske Opdragergærning, hvor
idt afhænger af positive og bestemte Bud. Man
kan ogsaa undres over, hvor blind Nietzsche er for
Kristendommens Opdragergærning i Verdenshistorien og
for den historiske Umulighed i at ville vende tilbage til
en Tid, der laa forud for den og til en Kulturform,
som Kristendommen har overvundet. Naar det
hedder, at „en Religions historiske Held, dens Sejghed og
Varighed snarere taler mod dens Ophavsmands
Storhed end for den“, saa staar dette i skarp
Modsætning til Brandes’ Opfattelse af det verdslige eller
blot æstetiske Verdensry, hvorom det hedder (Bogen
om Tegnér, Pag. 2), at det aldrig er en Tilfældighed,
og at den virkelige Fortjeneste er en yderst vigtig
og i ethvert Tilfælde en aldeles uundværlig Faktor
blandt de mange, hvoraf Navnkundigheden fremgaar.
Maa det da ikke ogsaa antages, at Kristendommens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
