Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de store Mænds herskende Indflydelse paa Verdens
Fremgang“.
Høffding indrømmer, at Velfærdsmoralen er ikke
slaaet an i Tyskland; men sammenligner man, hvad
den engelske Skole har ydet, med den Maade,
hvor-paa det er bleven modtaget i Tyskland, vil Tyskerne
ikke komme til at staa med Palmerne i Hænderne.
Det er ingen Indvending mod Velfærdsmoralen, at
den højeste Lykke ofte maa købes med et tilsvarende
Maal af Smerte; Velfærdsmoralen har aldrig
paa-staaet, at Lykken kunne faas for godt Køb. Han
anfører en Udtalelse af Comte, der gaar ud paa
det samme, „det væsentlige for Lykken er at have
Hjertet opfyldt paa en værdig Maade, selv om det
er af Smerte, ja selv af den bitreste Smerte“.
Naar det indvendes mod Lykkemoralens Krav
paa almindelig Lykke, at der just i Uligheden ligger
en Spore, der driver Kulturen fremad, svarer han,
at der ingen Fare er for, at denne Spore nogensinde
skal savnes.
Velfærdsprincippet er et demokratisk Princip; det
forbyder at glemme de manges Lidelser for de faas
Nydelser. Men det er ikke fjendtligt overfor de faa
store, hvis Væsen og Virken føre Liv, Udvikling og
Velfærd med sig for store Kredse. Heller ikke er
Uligheden i Kaar den eneste Spore for
Kulturfremskridtet. Trangen til at udvikle sine Evner er ogsaa
en vigtig Drivkraft, og just naar ydre Hindringer
fjærnes, vil den kunne spille en langt større Rolle.
Nu kvæles de gode Muligheder altfor let af ugunstige
ydre Omstændigheder. (Netop disse Betragtninger
viser sig under den fortsatte Polemik at være saa
noget nær Kvintessensen af Georg Brandes
Betragtninger).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
