- Project Runeberg -  Georg Brandes : En bog om Ret og Uret / II: Berlineropholdet og tiden derefter /
153

(1902-1903) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den treclie Indvending, at det er en Modsigelse
at fordre Forsagen af ens eget Jeg til Fordel for et
andet, afvises kort med den Bemærkning, at den,
som har gjort den, ikke maa kende meget til den
engelske Skole, der fordrer Begrundelse for enhver
Ulyst, og som udtrykkeligt polemiserer mod Askesen
og den ubegrundede Resignation. Bentham er jo
endog gaaet saa vidt, at han har udtalt, at det
almene Vel fremmes bedst gennem hver enkelts
kloge Egoisme

Naar det hedder, at alle Forskrifter kun ramme
Handlingens Yderside, saa rammer den Indvending
ikke Velfærdsmoralen alene, men ethvert Forsøg paa
at vurdere menneskelige Handlinger og Forhold.
Hvordan kan f. Eks. Nietzsche og hans Efterfølger
vide, om en Handling er stor eller ikke? Naar den
er enestaaende, kan den jo ikke sammenlignes med
nogen anden eller bringes ind under noget
almindeligt Begreb, heller ikke under Storhedens. Velfærds-

O 0 7

moralen er heldigere stillet; den tager sit
Udgangspunkt fra Handlingens Virkninger, som til en vis
Grad kan bedømmes. Nietzsche derimod mangler
ganske en Maalestok for at kunne foretage den
Omvurdering af Værdibestemmelserne, som han
bebuder. Hans Paastande kommer derved til at svæve
i Luften. Nietzsche har heller ikke Blik for
Storheden i den Anerkendelse af de lidendes
Menneskerettigheder, som Buddhismen og Kristendommen
gennemførte, skønt de tillige paa asketisk Vis
overdrev dem. Den er ikke, som Nietzsche vil,
Resultatet af en Slaveopstand. Allerede i den
gammelariske Familie var der en hellig Forskrift om at ære
den fremmede, den nødlidende, den bønfaldende.
Hos Grækerne, som Nietzsche erklærer for sit For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aigbrandes/2/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free