Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mod hvilke Endemaal Tiderne arbejde hen, eller om
de overhovedet arbejde mod et Endemaal.
Det eneste, vi véd, midt i denne almindelige
etiske Uvidenhed, det er, at de store Mænd er store,
at de lægger en Glans over Tilværelsen, der bringer
os til at glemme det dybe Mørke bagved.
Høffding begynder sit Svar i „Tilskueren “s
Februarhæfte med at gøre opmærksom paa, at
Brandes i sin Maade at polemisere paa minder om en
Klasse af Mennesker, som han ellers mener at staa
fjærnest af alle, nemlig Teologerne. Ligesom de,
véd han særdeles god Besked med sin Modstanders
Motiver og er ligesom de i Reglen sikker paa, at
det er mindre ædle Motiver, der driver dem.
(Saa-ledes maa de stakkels Teologer tjene som Kasteboldt
i denne filosofiske Strid). Yed de mindre ædle Motiver
sigter han til Brandes’ Beskyldning mod ham for altid
at ville optræde som den populære Sags Talsmand.
Han tilstaar, at han ikke med særlig Tryghed har
fulgt den fritænkerske Bevægelse her hjemme i de
senere Aartier. Den har, synes ham, altfor meget
opereret med færdige Resultater, med Meninger, der
laa i Luften, og den har hos den enkelte ikke altid
baaret Vidne om at være Frugten af personlig
Erfaring og selvvirksom Tænkning. Han bekender sig
til Udviklingslæren, som han kalder den nye Tro,
og udtaler, at den maa udvikle sig af Spirer, der
allerede er til Stede, og at disse Spirer ikke kan
udvikles uden gennem lige saa alvorlige og
dybt-gaaende Erfaringer som de, gennem hvilke den
gamle Tro var gaaet over i Slægtens Kød og Blod.
Men, naar Brandes har sagt, at han føler sig tilfreds
i sin Tidsalder, saa er det ikke sandt. Han kunde
tværtimod ønske sig en langt lykkeligere Tid at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>