Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
leve i. Der mangler Harmoni i Tro og i Liv. Over*
leveringen tynger, og dog er det ikke fuldbaaret,
som skal afløse den.
Ogsaa han betragter det store Menneske som
Kulturens Kilde; de store Mennesker kan aldrig
undværes; men der er ingen Modsigelse i, naar han
— overfor Overvurderingen og Forgudelsen af de
store Mennesker — udtaler, at det dog ofte var
bedst, om de havde kunnet undværes, det vil sige,,
om Menneskene havde kunnet hjælpe sig selv
uden dem.
Han forsvarer den demokratiske Regeringsform
som den eneste rimelige, men er ikke blind for, at
der af den kan udspringe tragiske Konflikter, idet
Mindretallet lige saa godt kan have Retten paa sin
Side som Flertallet.
Han samler Indholdet af sin Artikel i tvende
Punkter, det om de store Mænd og det om
Velfærds-moralen. Hvad det første Punkt angaar, har
Brandes brækket Spidsen af sine dristige Sætninger (om
de store Mænd som Historiens Maal) saaledes at de
paa én Gang blive Maal og Middel. Dermed er
dette Stridspunkt ude af Verden; der er i Brandes’
Artikel ikke sagt andet, end hvad der er sagt saa
ofte før.
Hvad det andet Punkt —om Velfærdsmoralen —
angaar, har Dr. Brandes hildet sig i en tydelig
Selvmodsigelse ved at tro at kunne forene Nietzsches
Vurderingsprincip med Velfærdsmoralens.
Høffding slutter sin Artikel med nogle
anerkendende Udtalelser om Georg Brandes’ Virksomhed
og Beklagelse af den Modtagelse, han har været
Genstand for her hjemme. „Der er gjort stor Uret
mod Georg Brandes. Men det forekommer mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
