- Project Runeberg -  Georg Brandes : En bog om Ret og Uret / III. Georg Brandes' betydning for dansk aandsliv /
11

(1902-1903) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vilde andre ikke netop udtrykke sig saaledes om
hans Stil, maaske vilde de mere fremhæve det uendeligt
smidige, formsikre, letbevægelige ved hans Sprog end
det meget udprægede; men ingen vil benægte, at
han paa sin Vis og efter sin Art er en stor
Sprogvirtuos.

Lad os da se paa, hvorledes hans Stil blev til,
ud af hvilke Paavirkninger den former sig. Til en
Begyndelse former den sig ganske jævnt af Datidens
omgivende danske Sprogforraad. Oehlenschliiger
og hans Skole havde udviklet en poetisk Stil, der
havde naaet en høj Grad af Fuldkommenhed, saa
stor i Virkeligheden, at der ikke syntes mere at vinde
ad den Vej. Som en flittig Botaniker havde
Brandes gennemgransket hele denne Litteratur, havde
tilegnet sig hele dens Lethed og Sikkerhed. Paa
Prosa-omraadet havde der under Heibergs og hans Skoles
Førerskab udviklet sig en vis sirlig, men noget
abstrakt og blodløs Stil, der var opstaaet ved en
Krydsning af franske og tyske Paavirkninger; men paa
det æstetiske og kritiske Omraade dominerede Hegel
enevældig med sin Kunstfilosofi og den dertil svarende
Hærskare af Kunstord. En Filosoferen uden for dette
System syntes overhovedet en Umulighed. Brandes
viser sig da ogsaa i sine tidligste æstetiske Studier
som en tydelig Skolar af denne Retning. Han har
selv skildret, hvilken overordentlige Kamp det kostede
ham at frigøre sig derfor; men her kom Gallerne
ham til Hjælp. Uden Taine og Sainte Beuve
var det aldrig lykkedes ham at slippe ud af denne
Filosofis fortryllede Skov og komme i et direkte og
ufilosofisk Forhold til Livet. Kierkegaard, hvem
Brandes en Tid dyrkede med stor Energi, kunde i saa
Henseende ikke hjælpe ham eller i al Fald kun hjælpe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aigbrandes/3/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free