Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
almindeligt, og af ny og fremmed Ordmønt findes
der intet. Det er godt, naturligt, dannet Dansk fra
Begyndelsen af det 19. Aarhundredes sidste Trediedel.
Man bliver herved uvilkaarligt mere agtpaagivende
overfor den hele Betragtning om, at de nye Forfattere
stod overfor den Fordring at maatte skabe et helt
nyt Sprog. Det siges, at hverken det filosofiske eller
det almindelige litterære Sprog, som de foregaaende
Slægter havde udformet, kunde bruges videre frem.
Naturligvis er der i Sproget en stadig Fremadskriden
en stadig Omdannen og ingen ny Greneration kan
ganske trække i den foregaaende Generations
Sprogform; men at tro, at de Herrer i Gennembruddet
begyndte saa at sige paa bar Bund, er dog sikkert
en kolossal Overdrivelse. At de ikke kunde benytte
en enkelt Forfatters Sprogform, siger jo sig selv, det
er noget, som kun daarlige Efterlignere gør; men
ingen uhildet Betragter kan være i Tvivl om, hvor
dybt Halvfjersernes Forfattere sprogligt staar i Gæld
til en Række af Guldalderens Forfattere lige fra
Oehlenschlager ned til Kierkegaard og Ploug.
Hvor meget skylder f. Eks. Horup ikke begge de
sidstnævnte? Og gælder det samme ikke ogsaa
Drachmann baade for Oehlenschlagers og Plougs
Vedkommende? Sandeligt, han skylder dem i
Henseende til Sprogtone mere end han skylder Brandes.
Og nu Goldschmidt, om hvem det siges, at han paa
Grund af sin mystisk-romantiske Anskuelse ikke
kunde tjene som sprogligt Forbillede for
Halvfjersernes Forfattere, han har jo ligefra Topsøe og
Rud. Schmidt paa virket Halvdelen af Forfatterne
lige ned til den seneste Tid. Naar der siges om de
nye Forfattere, at de „behøve et langt sanseligere og
billedrigere Sprogu end Fortidens Digtere, saa spør-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
