Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nok her ikke saa sjældent grebet fejl, og navnlig
lader han sig stundom for let imponere af en vis
Kunstfærdighed, der ikke er saa meget værd. Hans
Bemærkninger om Form og Teknik er hyppigt noget
dilettantiske, og kun sjældent træffer man hos ham
en Bemærkning, der er af Betydning for en Tekniker.
Det er denne Mangel paa udviklet teknisk Sans, der
har gjort det muligt for Brandes at anvende Ordet
„Mester“ om Valdemar Rørdam; ti med al Respekt
for Rørdams digteriske Pund og henrivende lyriske
Friskhed, er Mester netop det, han ikke er; hans
Versebygning er ofte slingrevoren, uden sikker
arkitektonisk Sans eller Fasthed i Bygningen. Den
samme Mangel paa rytmisk Sans viser sig da ogsaa
hos Brandes selv, naar han stundom har forsøgt sig
som Rimkunstner. Han viser da ofte en Mangel paa
rytmisk Sans og sproglig Finhed, som er forbavsende.
De Gengivelser af heineske Digte, som han har
indlagt i „Det unge Tyskland (Samlede Skrifter), er af
den Beskaffenhed, at de skæmmer det Bind, hvori
de staar. En hel Række af den store Versekunstners
berømteste og smidigste Digte har han ødelagt.
Naturligvis er disse Digte i sig selv uoversættelige,
men saa slette behøvede Oversættelserne dog ikke at
være. Hvad skal man sige til et Vers som dette.
Hvacl vil den ensomme Taare.
Jeg ser for den kun med Møje.
Den blev fra gamle Dage
tilbage i mit Øje.
Naar man erindrer Originalens vidunderlige Melodi:
Was will die einsame Thriine.
Sie triibt mir ja den Blick,
Sie blieb aus alten Zeiten
in meinem Auge zuriick.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
