Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eller hvad skal man sige til en Yerseprøve som
denne som Udtryk for heinesk Vid:
Hr. Ludvig er en stor Poet,
naar han synger, saa styrter Apollo
ned for ham paa Knæ: Aa hold op! Jeg bli’er gal!
Hør min Bøn, jeg dig ber tusindfold, o!
Ikke bedre er den umulige Omskrivning af de
smerteligt skønne, simple Linier:
Doch ■\venn du sprichst ich liebe dich!
So muss ich weinen bitterlich.
Dog siger du, jeg elsker dig
saa fælder bitre Taarer jeg.
Og hvilken Mangel paa Rimsans i et Vers som dette.
Hvorfor vakler blodig, ussel
under Korset den, som brav er,
medens stolt som Sejerherre
højt til Hest den slette traver
Man forstaar, at Apollo kan blive gal over den
Maade, hvorpaa Poesien er aflivet i Heines
vidunderlige Maaneskinsvers fra Dødslejet
Frag, was er strahlet, den Karfunkelstein,
Frag, was sie duften Nachtviol und Rosen —
Doch frage nie, wovon in Mondenschein
Die Marterblume und ilir Todter kosen!
naar de gengives i disse skurrende og forvredne Linier:
Spørg, hvad den straaler, kun Karfunklens Sind,
spørg hvad de dufter, Natviol og Lilje;
men aldrig spørg, hvad var i Maaneskin
Ligets og Marterblomstens Kærtegnsvilje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
