Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
liæng mellem dem og de af Brandes benyttede
Kilder.
Det er ikke blot den altfor ugenerte Benyttelse
af andres Arbejde, der skæmmer Brandes’ Værker;
men ogsaa den Løshed, hvormed han stundom gaar
til Værks ved Anvendelsen. Undertiden griber han
et Citat i Flugten uden nøjere et undersøge dets
Stilling i Sammenhængen. Af og til vender han et
Blad for hurtigt og kommer derved til at
sammenblande uvedkommeude Ting.
Saaledes, naar han i „Den romantiske Skole i
Tyskland" omtaler Naturfilosofen Schuberts Bog:
„ Ansichten von der Nachtseite der Naturwissenschaft41,
et Værk, der i sin Tid vakte uhyre Opsigt i
Tyskland. Han har her benyttet Julian Schmidts:
„Geschichte der deutschen Litteraturu II, en Bog,
der er et rigt Forraadskammer med Hensyn til
Kendskabet til hin Periode. Men idet Brandes nu
afskriver hans Karakteristik af det nævnte Værk,
vender han et Blad for hurtigt, og derved sker det,
at Julian Schmidts Fremstilling af Schuberts Bog
hos Brandes, uden at denne mærker det, glider over
i Fremstillingen af Justinus Kerners: „Die
Seherin von Prevorst“, hvorved Schubert bliver
bebyrdet med Ansvaret for den berømte Seerskes
celebre Opdagelser om Aanderne og deres Farver,
noget, som Schubert ikke har det fjærneste at gøre
med. En Jævnstilling af Teksten hos Julian
Schmidt og hos Brandes vil bedst klargøre
Forholdet.
Julian Schmidt
skriver i sin
Karakteristik af Schuberts Bog:
Die Nachtseite eines
Brandes
skriver efter nogle
Indledningsord om
Schubert og hans Bog:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
