- Project Runeberg -  Georg Brandes : En bog om Ret og Uret / III. Georg Brandes' betydning for dansk aandsliv /
168

(1902-1903) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

derved, fordi det er hans Natur imod at give sine
Følelser til Pris for Offentligheden44, saa tør man
dog vist tro, at denne Smerte rent religiøst næppe
har været dyb. Det vilde ellers være umuligt andet,
end at den nævnte Smerte fra hine Bruddets Aar
paa et eller andet Tidspunkt af hans
Forfattervirksomhed vilde sat sig et dybere Mærke. Han har jo
dog ellers ikke været tilbageholden med Udtrykket
for sine Følelser, hverken naar disse var af
sympatisk, eller naar de var af antipatisk Art. Nej, han
har sikkert let og uden store Storme gennemilet
Stadierne paa hin „Sindets Rundrejse om sig selv44,
hvorom han taler i Bogen om Lord Beaconsfield,
og hvorom det hedder, „at den hos mange
germa-niske Naturer rigeligt optager den voksne Alders
forste Lustrum.44 Intet vagt Drømmeri, ingen
fantastiske Fremtidssyner, ingen Tvivl og ingen
Afmagtsfølelse er bleven ham sparet44, hedder det her;
„men Resultatet af Tvivlen var lige saa gunstigt
som hurtigt vundet.41 Disse Ord tør sikkert
overføres paa Brandes selv. Han har vistnok kun
behøvet at møde Optrevlingen af Kristendommen hos
Mænd som Strauss og Feuerbach for straks at
ak-ceptere den, og han har følt det som en virkelig
Frigørelse, der næppe har efterladt noget Vemod
eller Savn. Selv hos en Renan kan man spore et
saadant, naar han taler om Fritænkerens Særstilling.
„Den værste af de Kvaler44, siger han, „ved hvilke
det Menneske, som naaer til et Liv i Reflektionen,
udsoner sin ekceptionelle Stilling, er den at se sig
udelukket af den store, religiøse Familie, der
indbefatter Jordens bedste Sjæle, og at betænke,
hvorledes de Væsener, med hvilke han helst vilde leve i
aandelig Forening, nødvendigvis maa betragte ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aigbrandes/3/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free