Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som et fordærvet Menneske. Man maa være meget
sikker paa sig selv for ikke at rystes, naar
Kvinderne og Børnene folde deres Hænder og sige: „Tro
som vi!“
Nogen saadan Kval over Bruddet med den
religiøse Tradition liar Brandes næppe følt. Han
indrømmer selv, at for en ungdommelig og endnu ikke
smidig Aand som hans kan Udtalelser som Renans
tage sig noget umandige ud. Den dybe Følelse af
Fortvivlelse, som har overfaldet andre ved Følelsen
af, at Bunden gik ud af deres aandelige Tilværelse,
naar de fra Troens Forsynsverden slyngedes ud paa
Tilfældighedens Ocean, har næppe pint ham.
Overhovedet har man ikke Indtrykket af, at han
nogensinde har været i inderligere Berøring med
Mennesker, for hvem Kristendommen var andet end
Vane-magt og Tradition. Da han paa Møensturen
sammen med Jul. Lange om Natten hører denne bede
Fadervor med høj Røst, paavirker det ham
„højtideligt og pinligt14. Det fremgaar af Skildringen
af det lille Sammenstød mellem dem, at religiøse
Spørgsmaal gik de i deres fortrolige Samtaler uden
om. Selv i et kristent Land som vort er der jo
mange, der aldrig har været i Berøring med levende,
personlig Kristendom.
Brandes synes da fra ganske ung at have haft
sin Opfattelse færdig af Kristendommen som død
Dogmatisme, som mumieagtig Middelalder, han ser i
den kun en kold, klam Haand, der lægger sig
isnende og forstenende over det levende Liv, over alle
Hjertets naturlige Følelser, og den fylder ham med
Uhygge. Af Nutidens Forkæmpere for Tankens
Hegemoni har han vel næsten været den dybest
religionsløse; han har end ikke følt Savnet af Reli-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
