bog. Jeg glemmer heller ikke, at dette Folk havde fuldt op af Digtere og en blomstrende Literatur paa en Tid, da der var knap skrevet en Bog paa Dansk. Men, der er alligevel noget uslebet og dialektagtigt over det. Den Afglatning, som de fleste Sprog have undergaaet i nyere Tid, synes ikke at være blevet det til Del. Det har Ord, der lyde forunderlig plumpt, Udtryksmaader, der gøre et mærkelig fattigt eller ubehjælpsomt Indtryk, og som aflokker omboende Nationer f. Eks. fransktalende Belger en lille overlegen Latter. Jeg véd ikke, om det er udfra en noget lignende Følelse, eller om det skyldes rent praktiske Grunde, at det hollandske i sig har optaget en Mængde franske Udtryk og Vendinger, der stikke besynderlig grelt af mod Sprogets egen Bestand. Det vrimler med dem saa vel i Selskabslivets Taleformer som i det rent praktiske og kommercielle Liv. En Garantiseddel hedder en Bagage-Re^u, et Ur en Horloge osv. Men, hvad der virker endnu besynderligere er de franske Hilseformer, man gennemgaaende anvender i de højere Selskabslag. Man bruger ganske almindeligt bon jour, bon soir i Stedet for de simplere nederlandske Former Goeden Dag (udtales guje Dach), Goeden Avond osv. Disse franske Fragmenter, som man naturligvis altid har skarpere Øre for i et fremmed Sprog end i ens eget, virker som en Overlæsning med prunkende, men ikke helt ægte Smykker anbragt paa en ganske tarvelig Hjemmedragt. Mange af dem have dog faaet Borgerret i det hollandske ligesom hos andre Nationer, hvilket da er udtrykt ved en forandret Endelse. Fi’ansk Reception bliver nederlandsk Receptié, Avertissements til Advertentién osv. Hovedbestanden af Sproget falder dog sammen med tysk, og en Jævnføring af dets Ordforraad med det tilsvarende tyske, viser det nære Slægtskab. Og dog er det mærkeligt nok, hvor lidt det hollandske, naar det tales, ligner dette