og aller højeste Aristokrati, men benyttes ganske almindelig af den dannede Mellemklasse. Særlig gælder dette den stærkt befærdede Banestrækning mellem Amsterdam og Rotterdam. Henad Utrecht til antager Landskabet en bakket og hedeagtig Karakter. Store, brune Lyngsletter hist og her forskønnede af lidt Skov, genkalde os midtjyske Egne. Enhver Gennemskæring i Terrænet præsenterer os nu som Prøvekort paa Jordbundens Bonitet et Par Skraaflader af skingrende okkergult. Et stort Jagtrevier, malerisk-fattigt, et Land, som det Digternes Længsler drage imod i Trækfugleflugt bort fra en altfor fortrampet Jord. Smukt maa her være ved Sommertid, naar den brændende Gyvel stænker Heden med Guld og Lyngen anlægger sit fine violette, medens Lærkerne fylde den mennesketomme, lyttende Stilhed med Sang. Ved Utrecht deler Banen sig i to Grene, en nordlig og en sydlig. Vælge vi den første kan vi Løbet af en halvanden Times Tid være i Hovedstaden, det travle Amsterdam. *