- Project Runeberg -  Holland : rejseindtryck og studier /
36

(1891) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amsterdam - I Nutiden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Opstablinger uden for sin Dør. Folk har jo Gaden til at gaa
paa, og hvis det biiver nødvendigt at springe til Side for en
Vogn. vil der altid kunne findes en Barrikadestilling inde ved
Husvæggen mellem de opstillede Tønder eller Sanddynger.
Det er dog kun langs med Grachterne, at den Slags Friheder
kan tillades. De Gader, der ikke have noget Vand, er altfor
snævre, til at der overhovedet kan være Tale om sligt.

Medens de fleste andre Hovedstæder væsentlig synes
indrettede til Spaseregange for en flirterende Beaumonde, véd
Amsterdam ikke af sligt. Den er en Købmandsby, hvor alt
er indrettet paa Trafik, og hvad der er over dette, er af det
onde. Dog maa man ikke derfor tro, at Amsterdammerne
ikke holde af al løbe paa Gaden, eller at de ere ganske
ukendte med den moderne Flirtation. En Vandring op ad
den flotte Kalverstraat er tværtimod deres højeste Nydelse, og
det er morsomt at se, hvilken formelig Folkevandring der ved
Strøgtiden foregaaer igennem den. Man spadserer midt ud
af Gaden i Flokkevis, Herrer og Damer mellem hverandre,
og muligvis de indskrænkede Rum forhold giver særlig
Anledning til Koketteren. Med Hensyn til Vogne er der taget
de fornødne Forbehold. Det er dem kun tilladt at passere
Gaden fra den ene Side og i Skridtgang, hvorved Kørslen er
indskrænket til det mindst mulige. Det kan ogsaa nok
behøves, ti hele Gaden er ikke bredere end et af Fortovene paa
Parises Boulevarder, og hvis ikke den travle Strøm af
Fodgængere røbede, hvor den skær sit snævre Leje, vilde man
kunne tilbringe lang Tid i Amsterdam uden at opdage den.
Jeg husker godt, at da jeg en Gang kom fra Mynten og saa
en Sværm af Mennesker sigte ned efter den smalle Munding
til, hvad jeg antog for et obskurt. Stræde, tænkte jeg, at der
rnaatte være Ildebrand, og da jeg nysgærrig fulgte Strømmen,
opdagede jeg snart lil min Forbavselse, at jeg befandt mig i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aiholland/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free