- Project Runeberg -  Holland : rejseindtryck og studier /
37

(1891) [MARC] Author: Alfred Ipsen - Tema: Netherlands
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amsterdam - I Nutiden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kalverstraat, Byens fineste Gade, de fine Butikkers og de store Hotellers Hjem. Det Publikum, som færdes her, og som ganske vist i sig omfatter the uppermost ten thousands, er ikke synderlig forskelligt fra ethvert andet Hovedstadspublikum. Der er pels-klædte Herrer, der bevæge sig forsigtigt afsted i trippende Gang, der er Damer paa Moden, tiltaklede efter de nyeste Pariserjournaler, unge Dandyer med Lorgnetten indknebet i Øjelaaget, sabelraslende Officerer af et forholdsvist beskedent Snit og unge Piger med Nodemappen under Armen. Ser man nøje til vil man maaske dog under al denne Elegancens Universalisme kunne opdage enkelte spredte Træk af et Race-fysiognomi. Det Indtryk, der først paatrænger sig en, er maaske en vis Forundring over Typens gennemgaaende Mørkhed. Blonde Mennesker forekomme vel, men kun som isprængt Element og i al Fald ikke hyppigere end hos os, hvor Racens Blondhed snart er kun en Saga. Da jeg udtalte denne min Forundring for en Hollænder, hentydede han spøgende til den Indblanding af fremmed Blod, som efter al Sandsynlighed havde fundet Sted paa Spanjerkrigens Tid. Min Tillid til de mandige Hollænderinders grundmurede Nationalitetsfølelse forbød mig imidlertid blot et eneste Øjeblik at tage denne Forklaring for mere end en Spøg. Særlig høje er Hollænderne ikke, snarere under end over Jævnmaal, men tætte og kraftige af Bygning. Elegance er en Egenskab, som af Naturen ligger dem fjærnt, og — skønt de er kraftige Sportsmænd — lægger de dog ikke megen Vind paa ydre Anstand. I al deres Færd er der noget uhelbredelig tungt. I Tale og Bevægelser vise de en vis Sindighed, som svarer til deres Temperaments Flegma. Skønt de er staal-satte Karakterer, lade de dog ikke let deres Lidenskaber løbe af med sig, Overilelse er ikke deres Sag. Overfor stærk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 21 22:36:06 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aiholland/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free