poet; men tilstrækkelig servil for Øjemedet — komme til sig i Tuillerierne som Repræsentanter for det nederlandske Folk for at bede ham vise dem den Udmærkelse at sende dem en Konge af sit eget Blod. Paa denne Anmodning viste Napoleon dem saa den Naade at sende dem sin uforsørgede Broder Ludvig; men, da han siden blev vred paa sin Lille-Bro’er, fordi denne ikke, i Strid med det nederlandske Folks dyrebareste Livsinteresser, vilde afbryde alt Handelssamkvem med England, maatte han udlevere sin Krone, hvilket han gjorde til Fordel for sin ældste Søn, uden at dog Napoleon tog ringeste Hensyn dertil. Det var Hollands Nedværdigelses Tider, da Napoleon erklærede Landet for „Udsvømninger fra de franske Floderog det gør et underligt Indtryk at finde disse Minder under samme Tag, som de erobrede spanske og engelske Faner. Et Besøg i Slottet plejer man gerne at sætte Kronen paa ved en Opstigning i Taarnet, hvorfra man — Luftens Gennemsigtighed forudsat (en Forudsætning, som ofte brister) — har en fortræffelig Udsigt over Amsterdam og Omgivelser. Det er ikke det mindst morsomme ved denne Tur, at man under Opstigningen føres over det vældige Loft, hvor man faaer et imponerende Indtryk af de Bjælkemasser, som er medgaaede til Opførelsen af delte Paleis. Naar man saa endelig efter Opstigning af forskellige mindre Vindeltrapper staaer derude paa den aabne, runde Plafond, har man Byen liggende for sine Fødder med sine tusinder og atter tusinder af Gavle, et grænseløst, forvirret Gnidder af brudte Linier og Flader, et smaakamrnet Bølgehav af Sten og Farver, hvoraf Kirkernes slanke Taarne stige rankt op. Man ser ud over det mørke, skumskællede Het Ij med dets Master og Sejl, ud over omgivende grønt England, hvorigennem Nordsøkanalen skærer sin smalle Stribe ud lil Ijmuiden, og er Luften klar, ser man