I Aarhundreder have Israels Børn boet her i frivillig Afsondring, og har drevet deres Handel i disse snævre og smudsige Gader. Tidlig fandt Jøderne Vej derhen. I de Tider, da man andre Steder gjorde dem Helvede hedt, aabnede Amsterdam dem gæstfrit sine Arme. Den blev for dem som et nyt Jerusalem, hvis Navn havde liflig Klang i deres Øren, og fra Evropas fjærneste Egne saa de med Tillid og Hengivenhed hen til den. Her kunde de ikke blot leve og dø i Fred, de kunde ogsaa dyrke deres Gud som de vilde . . . Og hvilken By kunde vel have større Tiltrækning for dem end denne travltbevægede Handelsby, der var som Universets Midtpunkt, hvor Skibe fra alle Verdens Kanter hver Dag gik ind og ud, og hvor alle Nationers Tungemaal taltes mellem hinanden i babylonisk Mangfoldighed? Dens Pengeveksler- og Bankforretninger, dens statelige Børs var lige saa mange Veje til Ros og Magt. Fjærne Landes Rigdomme hentedes paa Skibe hertil for herfra at spredes over Evropa. Fra Tyskland, fra Portugal kom da Jøderne strømmende herind. Spinozas Fader var en indvandret Portugiser, og den berømte jødiske Digter Da Costa bærer et gammelt portugisisk Adelsnavn. I et opblomstrende Samfund som dette var der god Brug for deres Energi, deres Handelsgeni. De blev hurtig hjemme og som gode Borgere tog de Del i den Nations Ve og Vel, der gæstfrit havde givet dem Husly. Hvor stor Temperamentsforskellen end var mellem Nederlænderen og Jøden, der fandtes dog Berøringspunkter i den fælles Handels-aand og i det rationalistiske Hang, der var dem begge i Kødet baaret. Det synes ogsaa, som de hollandske Jøder gennem den bedre Behandling hurtig hævede sig til et højere Kulturstandpunkt end andre Landes. De afstrøg Pariafølelsen, ved forekommende Rivninger mellem Generalstaterne 5*