(Rigsdagen) og Statholdérne tog de stedse loyalt de sidstes Parti. Den Dag i Dag danner de en hel lille Stat i Staten, ikke i fjendtlig Forstand, men dog i en vis Afsondring. Det kraftige Racepræg er mildnet, tildannet. men ikke afslebet. Man regner blandt Amsterdams fire hundrede tusinde Indbyggere tredve tusind tyske og halv fjerde tusind portugisiske Jøder. De har i alt ti Synagoger, hvoraf to store og otte smaa. Den største af dem ejes af de portugisiske Jøder, der lod den bygge i det syttende Aarhundrede i en Stil, som skal have Salomos Tempel til Forbillede. Den er meget anseelig og besidder mange kostbare Kar. Besynderligt afstikkende overfor den navnkundige hollandske Renlighed virker hele dette Kvarter ved sit Smuds og Svineri. Allerede denne Smagsforskel gjorde vel en Udsondring ønskelig. Jøderne vilde befinde sig ilde under Indflydelse af den hollandske Lørdagsstorvask, der som en ny Syndflod fejer Rub og Stub bort med sig. Forretningen er her flyttet ud paa Gaden; men hvilken Forretning! Pjalter og gammelt Jærnkram, rustne Lamper og hankeløse Kopper, Rammer uden Skilderier og Skilderier uden Rammer, Ting, der synes at være opsainlede i en Flyttedags Skarnbunker, og som dog herfra sættes i Omløb en Gang endnu. Og dog er der aabenbart lagt Grunden til vordende Rigdomme her paa dette Pjaltemarked, naar den rette Haand tilfældig tik Greb om Aladdinslampen. Midt imellem Kramboderne er der saa udstillet Borde med Spisevarer — varme Kartofler, Appelsiner, Syltetøjer — som der virkelig skal mere end almindelig Appetit til at binde an med her i disse Omgivelser. Gaden genlyder af skrigende Stemmer, medens rødøjede, pjaltede Skikkelser i udtraadte Sko stavre afsted ned ad det snavsede Fortov.