- Project Runeberg -  Holland : rejseindtryck og studier /
69

(1891) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amsterdam - Jødekvarteret. — Den zoologiske Have.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det var her i dette Nabolag, at Rembrandt havde sin
Bolig den største Del af den Tid, han boede i Amsterdam.
Han flyttede flere Gange; men holdt sig stadig i dette
Kvarter, som den Gang udgjorde en Udkant af Byen. I St.
Anthonies Straat staaer endnu hans Hus, en rummelig Treetages
Bygning, mærket med en Mindetavle. Her levede han nogle
af sine lykkeligste Aar, indtil han saa sin Sol dale, da hans
Saskia døde. Bundt om havde han sin Studiemark. Det er
bekendt, hvilken Rolle dette Naboskab har spillet i hans
Kunst. Hvem forstod som han at give det livstrætte i de
hentærede Ansigter, hvorfra et Par stenkulssorte Øjne stirrer
ud paa en, snare som en Livsfarlges, dybsindige som Talmud,
udtryksfulde som Lidelsen er det? Det var Mennesker, der
var værd at male. Hvert Ansigt syntes at have en Historie
at fortælle, at gemme over en Hemmelighed . . . Mangen
Skikkelse har her brændt sig ind i hans Erindring for siden
at overføres paa hans Lærreder eller gaa igen i hans bibelske
Raderinger.

Huset er som sagt anseligt, en god Prøve paa det
syttende Aarhundredes Patricierhus. Det er bygget i Datidens
Renaissancestil med runde Buer over Vindverne og en
trekantet Fronton for oven. Det har tvende Døre, og en solid
Stentrappe med forsvarligt Jærnrækværk fører op til hver af
dem. Men dets beskedne Ydre giver alligevel ingen
Forestilling om, hvilke Rigdomme det rummede, medens
Rembrandt beboede det. Først kom man ind i en af disse
rummelige Vestibuler, som Pieter da Hooch ynder at male,
der efter det syttende Aarhundredes Skik ogsaa var møbleret
som Opholdsværelse. Gulvet var lagt med store, firkantede
Marmorfliser, som man endnu finder dem rundt om i de
hollandske Huse. Fire og tyve Malerier prydede Væggene,
hvoriblandt fjorten af Rembrandt selv. Desuden fandtes her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aiholland/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free