Den sidste afgiver om Sommeren Mødested for et elegant Publikum, der her indtager sine Forfriskninger under aaben Himmel til Akkompagnement af en livlig Orkestermusik. De nævnte Samlinger er anbragte i forskellige større og mindre Bygninger, der ligge spredt rundt om i Haven, og af hvilke navnlig den etnografiske Samling virkelig er særdeles imponerende. 1 det Indre finder man i en Række af Sale en broget Udstilling af Kunst- og Naturgenstande, der føre en midt ind i Østens Liv. Man ser ostindiske, japanske og kinesiske Typer (gengivne i Voks) i deres huslige Liv og ved deres forskellige Arbejder, man ser Efterligninger af deres Boliger og Prøver af deres Værktøj og Vaaben. Mærkelig nok gøre dog disse Samlinger i Forhold til den Pyntelighed, hvormed tilsvarende engelske Samlinger holdes, et vist forsømt Indtryk. De Lokaler, hvori de fremstilles, lade hverken hvad Lys- eller Pladsforhold angaaer de righoldige Samlinger komme rigtig til deres Ret, og der syntes slet intet Opsyn at være med dem. Man kan vandre om der hele halve Timer uden at træffe et eneste menneskeligt Væsen. Dette gælder dog ikke Akvariet, der er nyopført og fortræffelig indrettet med Ovenlys og store Bassiner for Dyrene med god Vandforsyning. Her findes ogsaa Opsynsmænd, der hellere end gerne paatage sig at føre de besøgende omkring og forklare dem Ejendommelighederne ved disse Havdybets stumme Beboere. At se Søanemonerne blive fodrede er Akvariets Glansnumer, og naar man har set det, gør man vel i at føle efter, om ikke det udvalgte Ticentsstykke er forsvundet i Vesteforet. Der er tusinde af disse mærkelige, blomster-lignende Væsener, og de fodre hundrede hver Dag. Fodringen foregaaer paa den Maade, at et mikroskopisk Stykke Kød anbringes paa Enden af en lang, tynd Stok og stikkes ned i Vandet til dem. Naar denne fristende Lækkerbid nærmer