sig til det udkaarne Individ, kommer der en svag Bevægelse i dens tilsyneladende døde Masse. Dyret oplader sig en Smule og lukker sig derpaa fast sammen om den modtagne Ration for de næste ti Dage at hengive sig til Fordøjelsens Glæder. Det eneste ubegribelige ved disse Fodringer er, hvordan de kan passe Tur, saa at ingen uberettiget forbigaaes, da Dyrene ligne hverandre paa et Haar. Men maaske tage de det ikke saa nøje i saa Henseende. Det er ogsaa i dette Nabolag, at Flodhesten har sit Kvarter. Den er Havens erklærede Yndling. Den vandfyldte Kumme, man har overladt den til Brug, er ikke særlig stor og man ser den plaske om deri saa hjælpeløst som et flydende Is-bjærg. Men at se den aabne sit uhyre Gab med de vældige Knuseredskaber, medens Svælget ved dets blegrøde Farve og uregelmæssige Form minder en om Tragten paa en eller anden tropisk Kæmpeblomst, og vente — taalmodig gabende vente paa de Knallinger Franskbrød, som Oppasseren med grusomt afmaalt Pavser slænger deri — det synes én Toppunktet af Taalmodighed. Der er ikke Tid til at aflægge alle Dyrene Visit. Det er heller ikke nødvendigt. De fleste af dem gaa i mer eller mindre vellykkede Eksemplarer igen i alle zoologiske Haver. Det maa være nok at bemærke, at Elefanterne er vel dresserede og med Glæde udføre deres forskellige Kunststykker mod en ringe Godtgørelse, som de med Ihærdighed opkræve for derpaa med rørende Uegennyttighed at anbringe den i en lille Bøsse, hvor Oppasseren til rette Tid opsamler den, at der er en Mangfoldighed af tropiske, kraftig farvede Fugle, hvis gennemtrængende Skrig til Tider fylde deres Hus med en øredøvende Larm. Under mit første Besøg her blev jeg tiltalt af en meget poleret Papegøje, der tilraabte mig nogle Ord paa hollandsk. Nogle Arbejdere, som stod tæt derhos,