- Project Runeberg -  Holland : rejseindtryck og studier /
76

(1891) [MARC] Author: Alfred Ipsen - Tema: Netherlands
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amsterdam - De fine Grachter. De nye Kvarterer.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blomsterpartier i Midten, der omgiver en anseelig Statue af Rembrandt. Den er saa klodset og stilløs som nogen officiel Statue kan være, og det er ligefrem umuligt at se paa den og tænke paa Rembrandt paa en Gang. Rundt om dens Fod udklækker Aprilsolen et yppigt Flor af røde og gule Tulipaner, den nationale Blomst. Lige over for Statuen ligger Mille Colonnes, en anseelig Café med Borde og Stole udenfor paa det her meget brede Fortov. Det er vistnok det eneste offentlige Sted inde i selve Byen, der byder sine Gæster paa en saadan Luksus. I Reglen er der jo næppe Plads til et Fortov endsige mere. Intet Under, at den flotte Café ejer en særlig Tiltrækning for Amsterdamerne, navnlig Jøderne, der synes at have taget den i Besiddelse i al Fald til visse Tider af Døgnet. Raslende slingrer Sporvognen forbi, ind gennem de snevre Gader, der aldrig have været bestemt til at afgive Gennemgang for nogen Sporvogn, medens Strømmen af Fodgængere klemmer sig ned ad de smalle Fortove, der paa hollandsk Vis er brolagte med „klinkers“, smaa gule Mursten, der er stillede paa Højkant, og som ikke just afgive nogen altfor behagelig Gang for Fødder, der have kendt bedre Dage. Til venstre løber Amstel-straat ned til Binnen Amstel, Amstel Flodens inderste Del. Den livlige Gade afgiver Ly for forskellige mindre Theatre. Ogsaa Panoptikum, Amsterdamernes National findes der . . . Lægge vi derimod Vejen forbi Rembrandt-Hotellet og op ad de Utrechtsche Straat, have vi snart naaet Heeren Gracht. Det ligner ellers lidt nok efter et Rigmands-Kvarter dette. Husene er maaske nok lidt anseeligere end i de andre Grachter, men ellers er de byggede efter samme Model, og den Strimmel Gade som skiller dem fra Kanalen, og som udgør Færdselsvejen baade for Mennesker og Vogne, er ikke bredere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 21 22:36:06 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aiholland/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free