Blomsterpartier i Midten, der omgiver en anseelig Statue af Rembrandt. Den er saa klodset og stilløs som nogen officiel Statue kan være, og det er ligefrem umuligt at se paa den og tænke paa Rembrandt paa en Gang. Rundt om dens Fod udklækker Aprilsolen et yppigt Flor af røde og gule Tulipaner, den nationale Blomst. Lige over for Statuen ligger Mille Colonnes, en anseelig Café med Borde og Stole udenfor paa det her meget brede Fortov. Det er vistnok det eneste offentlige Sted inde i selve Byen, der byder sine Gæster paa en saadan Luksus. I Reglen er der jo næppe Plads til et Fortov endsige mere. Intet Under, at den flotte Café ejer en særlig Tiltrækning for Amsterdamerne, navnlig Jøderne, der synes at have taget den i Besiddelse i al Fald til visse Tider af Døgnet. Raslende slingrer Sporvognen forbi, ind gennem de snevre Gader, der aldrig have været bestemt til at afgive Gennemgang for nogen Sporvogn, medens Strømmen af Fodgængere klemmer sig ned ad de smalle Fortove, der paa hollandsk Vis er brolagte med „klinkers“, smaa gule Mursten, der er stillede paa Højkant, og som ikke just afgive nogen altfor behagelig Gang for Fødder, der have kendt bedre Dage. Til venstre løber Amstel-straat ned til Binnen Amstel, Amstel Flodens inderste Del. Den livlige Gade afgiver Ly for forskellige mindre Theatre. Ogsaa Panoptikum, Amsterdamernes National findes der . . . Lægge vi derimod Vejen forbi Rembrandt-Hotellet og op ad de Utrechtsche Straat, have vi snart naaet Heeren Gracht. Det ligner ellers lidt nok efter et Rigmands-Kvarter dette. Husene er maaske nok lidt anseeligere end i de andre Grachter, men ellers er de byggede efter samme Model, og den Strimmel Gade som skiller dem fra Kanalen, og som udgør Færdselsvejen baade for Mennesker og Vogne, er ikke bredere