til Dels meget rige. De holdes saa godt som alle paa Benene ved velhavende Borgeres frivillige Støtte. Man trækker i Holland langt mindre Veksler paa Staten end i andre Lande og langt større paa det private Initiativ. Helt mærkeligt lyder det, at den kongelige Søfartsskole i Leiden, der uddanner unge Mennesker til Brug for Flaaden, bæres af Borgernes Midler. De veldædige Stiftelser ere af alle mulige Slags. Der er Huse for gamle og svage, for stumme og blinde (Blindeinstituterne nyde stort Ry), for fattige og aandssvage, for Enker og fader-løse. En særegen Rolle spille de sidste, de weesen, der ret egentlig ere Samfundets Kælebørn. Man maa sige, at det offentlige sørger for dem i en stor Stil, der bliver i Virkeligheden gjort langt mere for deres Opfostring og Oplærelse, end de fleste Forældre ere i Stand til at gøre for deres egne Børn. Det er en smuk Tanke, at Samfundet ikke vil lade disse stakkels Børn undgælde for et Forhold, som de selv ere uden Skyld i. En rig Borger Haasje Klaas skænkede i sin Tid syv Huse i Kalverstraat til Underholdning for forældreløse. Disse Ejendomme ere med opgaaende Konjunkturer stegne i Værdi, og Orfanatet er vokset til en hovedrig Institution, der ejer hundrede Huse i Byen og Forstæderne og desuden store Besiddelser i Jordegods. Diakonie Weeshuis, der ligger ved Amstelen, tæller alene 1000—1200 Børn. Om Søndagen ser man disse Børn i smaa Flokke færdes omkring paa Byens Gader, navnlig paa Kalverstraat, hvor de altid vække en vis Opsigt ved deres afstikkende Dragter. Drengene fra Borger-'Waisenhuset bære Dragter af sort og rødt (Byens Farver). De unge Piger fra det katholske Waisenhus bære en sort Dragt med hvidt Tørklæde om Halsen, og et ejendommeligt hvidt om en Bispehue mindende Opsæt paa Hovedet. Hos de førstnævnte Waisenhusbørn er Dragten midtdelt