- Project Runeberg -  Holland : rejseindtryck og studier /
95

(1891) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amsterdam - De fine Grachter. De nye Kvarterer.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i de tvende Farver, hvad der giver dem et ganske
besynderligt Udseende. De unge Pigers friske Udseende og smukke
Teint tiltrækker dem i Forbindelse med den ejendommelige
Dragt megen Opmærksomhed og taler højt til Gunst for disse
Anstalter.

Hvad sælsomme og afstikkende Dragter angaar,
frem-byder Holland endnu en temmelig stor Rigdom derpaa. Det
konservative Folk er ogsaa paa dette Omraade blevet sig selv
tro og har holdt paa sine Nationaldragter saa længe som
muligt. Hver Landsdel har fra gammel Tid haft sin særegne
Dragt, stundom finder man endda flere indenfor den samme
Provins. Mange af dem er nu ganske vist forsvundne, men
en Del er dog endnu tilbage, og selv i Købstæderne ser man
dem ret jævnlig. Der er Frieslænderinden med sit svære
Guldblik om Hovedet og Panden smykket med et Diadem af
ædle Stene, hvis Værdi undertiden kan beløbe sig til
tusinder af Gylden. Ikke mindre Opmærksomhed vækker
Zeelænderinden med sit fine, hvide Kniplingstørklæde over
Hovedet, faldende bredt ned over Skuldrene, og disse
besynderlige, gyldne Proptrækkersmykker ved Tindingerne.
Kvinderne fra Marken optræde med stribede Ærmer og
brogede Livstykker og Nordhollænderinderne med deres
besynderlig opkrampede Svalehatte. Gennemgaaende have
Nationaldragterne holdt sig bedst paa Spindesiden. Det er ikke
udelukkende Bønderkonerne, der bære dem. Undertiden sætte
ogsaa de adelige Damer en Stolthed i at optræde i
Nationaldragten, der jo giver langt bedre Anledning til Udfoldning af
virkelig Pragt og Kostbarhed end de moderne Damedragter.

Det er bekendt nok, hvilken ejendommelig Ceremoni en
Begravelse i Holland tidligere var, idet samtlige Deltagere bar
en særegen Sørgedragt. Nu er dog denne Skik forsvundet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aiholland/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free