Jeg ser det alt som i Drømme, mens jeg under Indflydelse af en usynlig Kæmpemagnet drages fremad mod det aller helligste, hvor Rembrandts Sol straaler, en Midnatssol, der i sin dybe Trylleglød samler al den spredte Glans af et helt Aarhundredes Stræben. Den hollandske Kunst vil aldrig kunne afkaste Rembrandts Førerskab, fordi han paa en Maade rummer dem alle i sig. Er hans Navn oppe, saa har ogsaa den gode Dage, led den Tilsidesættelse, saa var han dybest forskudt. Jeg brugte Udtrykket Midnatssol, og nu slaar det mig, hvor godt dette Billede passer, just med Hensyn til det Maleri, som allerede langvejs fra skinner en i Møde fra Rem-brandtssalen, og som man tidligere plejede at kalde for Nattevagten, indtil man opdagede, at hvad man tidligere havde taget for en natlig Udrykning, i Virkeligheden er en ren Sol-skinsmanøvre. Rembrandts Lys er ikke altid saa godt at blive klog paa, hans Sol er ingen almindelig Hverdagssol, men en spøgefuld Planet, der stundom har moret sig med at have de kunstforstandige en Smule til bedste. Rembrandts Nattevagt eller som det nu officielt hedder: Udrykning af Frans Banning Gocq’s Kompagni, fremstiller Medlemmerne af et vel bekendt amsterdamsk Skyttegilde i deres Forsamlingshus ved Singel, i Færd med at rykke ud. 1 Billedets Midtgrund ser man Kaptejnen i Samtale med en anden af Brødrene skride i rask Gang tværs gennem Billedet. De er klædte i det syttende Aarhundredes maleriske Dragter: Fjederhatte, gule Læderkøllerter med Skærf og Kravestøvler. Paa alle Kanter er der Opbrud og Bevægelse, Rummet er fyldt med Skikkelser, med Liv. Vaabnene undersøges for sidste Gang, Trommen røres, og i Baggrunden foldes Fanen ud. En lille Dreng med et Krudthorn om Livet løber ilfærdigt foran hen mod Trappen. Ingen skulde falde paa, at man her havde et bestilt Billede for sig. I Modsætning til