modtager ens Kort og Paraply, og fører uden mange Omstændigheder den besøgende ind i Huset. Værelserne ere smaa og ikke meget lyse. I det første af dem findes en Samling værdifuldt Porcellæn og lignende Kunstsager, i det næste (Stuen ud til Gaden) hænger en Mængde større og mindre Malerier, alle af gammel-hollandske Mestre. I Hjørnerne ved Vindverne hænger midt for hinanden Rembrandts Billeder af den gamle Jan Six og hans velædle Ægtefælle Anna, og har vel hængt saadan, siden de blev malede. Hun var kun en og tyve Aar den Gang Margrethe Tulp, en Datter af den berømte Læge og Professor, som Rembrandt har foreviget paa sit berømte Anatomibillede. I mer end to Aarhundreder har de hængt her, vogtende over Slægtens Traditioner, skuende ned paa Børns og Børnebørns Lege. Det er et Par Billeder i Rembrandts brede, faste Maner. Tonen er mørk og fornem, og de ere malte med en Bravur, som man maaske kun finder den paa Rembrandts store Lærreder. I Hovedernes Karakter og Udtryk er der det sikre Greb om det individuelle, som aldrig svigtede Mesteren. En Vindeltrappe fører op ovenpaa. Der er kun et lille Rum — Sal kan man ikke kalde det — med Ovenlys. Dette medfører den Fordel, at Væggene helt har kunnet tages i Brug til Ophængning af Billeder, og der er saa fuldt, som der kan være. Et lille Fadebur for Feinschmeckere. Der er Prøver paa alle det hollandske Kunstkøkkens udsøgteste Retter — lidt af hvert — Pieter de Hooch, Maes, Dou, Ever-dingen, Hobbema, Ruisdael og Steen. Flest smaa Billeder. Endelig Samlingens Perler, de to Billeder af Johannes Ver-meer. Kræsne, engelske Rejsende nøjes ofte med at se alene dem. Vermeer er jo en sjælden Fugl paa Samlingerne. Hans maleriske Efterladenskab var kun lille, i al Fald er det