Zaandam, den grønne By.

* Hvis ikke Peter den store var kommet til Zaandam, var jeg rimeligvis heller ikke kommet dertil. Men siden den russiske Selvhersker værdigedes at nedlade sig i den lille By som simpel Skibstømmermand, er den blevet et af disse Steder, som alle rejsende føle en Forpligtelse til at se, for at have det gjort, og som de saa aldrig siden tale om. Turen er ganske nem. Nede ved Reuterske Kade ligge de smaa Dampere, der i Løbet af en halv Time eller mindre befordre os dertil. Der er Liv og Travlhed langs med Havnedæmningen. Der losses og lades, Folk skynde sig afsted med Pakker og Bylter. Endelig finde vi det Opslag, hvorpaa der staar Zaandam. Den lille Dampbaad, som Opslaget betegner, er lige paa Nippet til at gaa. Vi skynde os om Bord. Et Øjeblik efter er Fortøjningen gjort los, og vi glide saa sagtelig ud paa Het Ij. Passagerer er der ikke mange af — ikke flere, end man med Lethed kan tælle paa sine Fingre. En Underofficer synes at være den notableste af dem. Disse Fartøjer er ogsaa overvejende beregnede paa Godstrafik. Bekvemmeligheder kende de intet til. Rimeligvis foretrække Passagererne Rejsen med Jernbanen.