langs hele Kysten i en Længde af omtrent halvfjersindstyve Mil. Kun paa enkelte korte Strækninger, hvor der er høje Grunde eller store Klitter til at erstatte dem, have de kunnet undværes. Klitterne beplantes med Hjelm og Marehalm og lignende Planter, der hjælpe til at fæste det flygtige Sand. Det første, der er nødvendigt ved Digebygningen, er en solid Grund, og denne erholdes ved at lægge et Underlag af Ler, og. naar det ikke er tilstrækkeligt, ved nedrammede Pæle. Diget selv opføres af saadanne Jordarter, som have mest Fasthed og beskyttes mod Søsiden med Pilefletninger, der fyldes med vaadt Ler. Dette Fletværk maa stadig fornyes med faa Aars Mellemrum, og opsluger saa uhyre Mængder af Pilekviste, at man i stort Omfang maa dyrke Pilen til dette særlige Brug. Enhver, som har rejst gennem Holland med Jernbanen, vil have set disse vidtstrakte Pileplantninger, der gerne findes paa sid og sumpet Grund. Undertiden maa Grunden beklædes med Murværk og styrkes med uhyre Stendynger, hentede fra andre Lande, mens den øverste Del af Digerne, der paa nogle Steder naa en Højde af fyrretyve Fod, er beklædt med et Lag Græstørv. Det berømteste af disse Diger er Helderdiget ved Nordhollands øverste Pynt, et Sted, hvor Søen særlig bryder. Det er omtrent en Fjerdingvej langt og bygget af norsk Granit. Navnkundigt er ogsaa West-kappeldiget paa Øen Walcheren (den sydvestligste af de zeelandske Øer). Det er en god halv Mil langt og har et Fald mod Havet af tre hundrede Fod. For oven er det saa bredt, at det har Plads ikke blot for en Landevej, men ogsaa for et Jærnbanespor. Ikke sjældent ere Digerne beplantede med Træer, hvis Rødder væsentlig bidrage til at fæstne Jorden. Man kan tænke sig, hvilket Arbejde, hvilke Kapitaler det har kra;vet at rejse en saadan Vold. Og det er et Arbejde,