Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De døde Byer. Digerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
langs hele Kysten i en Længde af omtrent halvfjersindstyve
Mil. Kun paa enkelte korte Strækninger, hvor der er høje
Grunde eller store Klitter til at erstatte dem, have de kunnet
undværes. Klitterne beplantes med Hjelm og Marehalm og
lignende Planter, der hjælpe til at fæste det flygtige Sand.
Det første, der er nødvendigt ved Digebygningen, er en solid
Grund, og denne erholdes ved at lægge et Underlag af Ler,
og. naar det ikke er tilstrækkeligt, ved nedrammede Pæle.
Diget selv opføres af saadanne Jordarter, som have mest
Fasthed og beskyttes mod Søsiden med Pilefletninger, der
fyldes med vaadt Ler. Dette Fletværk maa stadig fornyes
med faa Aars Mellemrum, og opsluger saa uhyre Mængder af
Pilekviste, at man i stort Omfang maa dyrke Pilen til dette
særlige Brug. Enhver, som har rejst gennem Holland med
Jernbanen, vil have set disse vidtstrakte Pileplantninger, der
gerne findes paa sid og sumpet Grund. Undertiden maa
Grunden beklædes med Murværk og styrkes med uhyre
Stendynger, hentede fra andre Lande, mens den øverste Del af
Digerne, der paa nogle Steder naa en Højde af fyrretyve
Fod, er beklædt med et Lag Græstørv. Det berømteste af
disse Diger er Helderdiget ved Nordhollands øverste Pynt, et
Sted, hvor Søen særlig bryder. Det er omtrent en Fjerdingvej
langt og bygget af norsk Granit. Navnkundigt er ogsaa
West-kappeldiget paa Øen Walcheren (den sydvestligste af de
zeelandske Øer). Det er en god halv Mil langt og har et
Fald mod Havet af tre hundrede Fod. For oven er det saa
bredt, at det har Plads ikke blot for en Landevej, men ogsaa
for et Jærnbanespor. Ikke sjældent ere Digerne beplantede
med Træer, hvis Rødder væsentlig bidrage til at fæstne
Jorden.
Man kan tænke sig, hvilket Arbejde, hvilke Kapitaler det
har kra;vet at rejse en saadan Vold. Og det er et Arbejde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>