ligeledes lave, og naar Flodernes Vandmasse i Foraarstiden opsvulmes af den smeltende Sne i de Bjergegne, hvorfra de komme, og da mødes med en fra Havet kommende Springflod, træde de over deres Bredder og skylle ud over det omgivende Land. 1 Rotterdam er det en ret almindelig Begivenhed, at Maasflodens Vand stiger over Bolværkerne og fylder Byens Kældere med Vand. Stundom er Oversvømmelsen saa total, at man paa venetiansk sejler rundt i Gaderne i Baade. Dette er kun for en Karnevalsspøg at agte; men undertiden kan Vandfloderne antage en ondartet Karakter og kræve Ofre baade af Gods og Menneskeliv. I Begyndelsen af Firserne foranstaltede Maas en saadan større Oversvømmelse. At der ved denne bestandige Tumlen med Vandet op-staar et vist Fortrolighedsforhold mellem Hollænderne og Havet, er naturligt nok. Mange Hollændere af den fattige Befolkning kende i Virkeligheden intet andet Hjem. Naturligvis taler jeg ikke her om Søfolkene, men om de Familier, der ligesom Kineserne bo og bygge paa Smaaskibe paa Vandet. Ombord have de en større eller mindre Besætning af Køer, Svin og Fjerkræ. De tobenede have den ene Ende af Fartøjet for sig, de firbenede den anden, og Baaden, hvad eriten den nu ejes eller lejes, er ikke større, end at den med Lethed kan passere selv de mindre Kanaler. Lejligheden maa nødvendigvis blive indskrænket, til Gengæld pynter man den af bedste Ævne med Tulipaner og Hyazinther. Luft-forsyningen kommer rigelig fra den store Sal udenfor. Derimod er Familien selv gerne talrig. Børneflokken balancerer som Regel mellem det hele og halve Dusin. Deres Livsophold have de ved at opkøbe alle Slags Landprodukter, Grøntsager, Smør og Ost osv., som de føre til Byen og