Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bussum-Naarden. — Hollandsk Literatur. - Ellen af Frederik van Eeden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hen ad den faste Chaussé, hvor der er lagt Skinner for en
Trækbane. Et Lokomotiv kommer hvæsende os i Møde med
nogle Godsvogne efter sig. Her har vi det højeste Punkt i
Omegnen, siger Van Eeden, og planter sin Stok i Gruset.
Seks Meter over Havfladen. I et Land, hvor man hyppig
befinder sig under Havets Niveau, er det allerede meget. Vi
besøge Naarden. Medens Skumringen vokser sig tættere, gaa
vi forbi gamle Huse, gennem genlydgivende Porthvælvinger,
hvorfra Fortidens Skygger synes at vokse ud. Det hule Ekko
vækker Tankeforbindelser, Erindringer fra Spanjerkrigens
Rædsler. Den Gang var det ikke let at være Hollænder,
siger jeg. Nej, men heller ikke saa kedeligt som nu. svarer
Van Eeden.
Mørket falder tættere. Vi vende hjem til den lille,
venlige Doktorbolig, sultne og trætte. Børnene er til Ro. Der
er stille i Huset. Lampen bliver tændt, og nu læser Van
Eeden Vers for os i det hollandske Sprog, som er hans Stolthed.
For ikke ugæstfrit at lukke Døren mellem mig og min Læser, vil
jeg prøve at lempe en Oversættelse af nogle af disse Strofer.
Ellen | [1]. |
| (Af Frederik van Eeden.) | |
|
O blege Rose paa den tørre Hede, sygnende paa din brudte Stængel. Blomst, der faldt i grove Hænder og blev kysset af Læber, hvem selv Jorden er for hellig, den Jord, hvori Du gror. Hvis ej min Taare, hvis ikke Aandepustet af min Stemme krænker din Krones skære, blanke Hvidhed, </poem> | |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
