Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haarlem, Blomsternes By
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar man kommer fra det støjende og stimende
Amsterdam, slaar den provinsielle Fred en straks ved Udstigningen
behageligt i Møde. Der er kun faa Mennesker paa Perronen,
og de spredes hurtig, da det lange Tog atter er dampet af
Sted ad Leiden til. Ingen Dagdrivere kaste sig fra deres
Baghold over os med besværlige Tilbud; man faar Lov at
slentre sin egen uforstyrrede Gang. Man gaar ind i den
første bedste Butik og gør sit Indkøb af Cigarer, og
overraskes behageligt ved, at ens fremmede Nationalitet ikke er
medberegnet i Prisen. Og mens man følger den Gade, som
fører ind til Byen, slaar det en, hvor rummelig den er i hele
sit Anlæg.
En smuk, snorlige Kanal skærer Vejen paa tværs. Den
er paa begge Sider omgiven af store, smukke Træer og af
pyntelige Huse, der alle se ud, som. om de kunde være
beboede af Rigmænd, der havde lagt op. I Sammenligning med
adskillige andre hollandske Stæder er Haarlem vistnok ikke
særlig rigt forsynet med Kanaler. Dog mangler den
ingenlunde Vand; ti dels gennemskæres den af den lille Flod
Spaarne, dels er den helt omgivet af den almindelige
Voldgrav, de Singel, hvis forskellige Dele bære vekslende Navne.
Der har været flere Grachter tidligere, men nogle af dem ere
tilkastede. Hvis Grachterne ikke spillede den store Rolle som
Førselsveje, som de faktisk gør, vilde man uden Tvivl i langt
højere Grad følge denne Praksis, ti i den hede og tørre
Sommertid fylde de Luften med afskyelige og usunde Dunster.
Det er først, naar man staar paa de Groote Markt (Store
Torv) midt i Byen, at denne oplader sit Væsen for en. Rundt
om ligge nogle af dens største og stilfuldeste Bygninger, blandt
hvilke navnlig St. Bavons Kirke hæver sig som en rhodensisk
Kolos. 1 Forhold til de temmelig beskedne mest Treetagers
Bygninger, som ellers omgive Torvet, tager den sig ud som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>