Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haarlem, Blomsternes By
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tronende højt over dens Husmasser. Tæt til højre for Kirken
ligger det gamle Slagterhus* en af de skønneste
Renaissance-bygninger, Holland ejer. Den er kun lav og lille i
Sammenligning med Kirken, men hvor meget rigere og finere i Stil.
Den er en god Prøve paa, hvilken Højde Bygningskunsten
naaede i det sekstende Aarhundrede her i Holland, der ellers
nyder Ry for Mangel paa arkitektonisk Sans. De hvide
Sand-stensornamenter i den kraftig røde Mur staa som
perlestukket Arbejde. Endegavlenes maleriske Flader og
Kvistgavlenes yppige Forsiringer minde nærmest om vor hjemlige
*Børs“ — Perlen af alt, hvad vor Hovedstad ejer af
Bygningskunst —, kun at de ere rigere. En anden Side af
Torvet optages af det gamle Raadhus, fordum de hollandske
Grevers Residens, nu halvt en Hovedvagt og halvt et Musæum.
Det er ogsaa en af disse historiske Overleveringer, hvis
kraftige og dog vejrbidte Fysiognomi stiller os Ansigt til Ansigt
med en svunden Tid og indprenter sig uudslettelig i vor
Erindring. Bygget oprindelig i 1289 over Hvælvingerne af et
gammelt Dominikanerkloster, undergik den i 1633 en
Ombygning. Hvor trofast den i sine Hovedtræk er bevaret siden
da, viser en Sammenligning af Bygningen, som den staar den
Dag i Dag, med det Billede, Gerrit Berck-Heyde i det
syttende Aarhundrede har malet os af den. Kun det smukke,
slanke Spir er desværre forsvundet, og Taget med dets mange
smaa Kvistgavle har veget Pladsen for et beskednere.
Det er her paa dette Torv, i Nærværelse af disse stolte
Bygningsveteraner, at Haarlem fortæller os sine Minder. Det
var jo her paa dette samme Torv, at Byens heltemodige
Kommandant en Dag i Vinteren 1572 stævnede Byens
Soldater og Borgere sammen, og idet han mindede dem om de
friske Nedsablinger, Spanierne havde foretaget i Mechlin, i
Zutphen og sidst i Naarden, opfordrede dem til at slaas paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>