rykkede ind i den sammenskudte By og alle Kvinderne var samlede herinde. Virkelig gemmer den endnu et Minde om hin Tid, en af de fjendtlige Kanonkugler er trængt ind i Muren og blevet siddende der! Otte og tyve mægtige Sandstenspiller bære det højtliggende Loft og formaa dog ikke at fremkalde' nogen virkelig Andagtsstemning. Disse hollandske Kirker, der er en egen trykkende Gravstemning over dem! Arbejde er der ødslet nok af paa dem; men Aanden mangler. Hvor skulde man ogsaa kunne finde den hos dette af alle Folkeslag mest protestantiske. Kirkebygningens Kunst var og blev dog Katholikernes Hemmelighed. Tænk dog, hvilken Vandalisme, hvilken Smagløshed at lægge Loftet i et saadant Rum med de saakaldte Tøndehvælvinger, en afskyelig Træmasse, der ser ud som tørrede Tobaksblade. Jeg véd ikke om disse Tøndehvælvinger ere en hollandsk Specialitet; jeg har i al Fald ikke set dem andetsteds. Dog have ogsaa de hollandske Kirker en Gang halt deres Smykker. I de nu alterløse Kirker var der en Gang fuldt op af Hostieskrin, af gyldne Stager og Monstranser. Gamle Kirke i Amsterdam havde tre og tredive Altre, derhos en legemsstor Statue af sin Skytspatron og tolv Kerubimer af samme Stof. Gennem skønne, malede Ruder faldt et broget, katholsk Lys ind i Kirkerne, stænkede Gulvets Fliser med sit Farvespæt — him-melblaat og violet, som vi endnu se det i de belgiske Kirker, og fødte i de farveomtaagede Sanser en Tro paa alle Helgenkirkens Hemmeligheder. Men Reformationen drog som et hærgende og rensende llagelvejr hen over de hollandske Kirker. Hvad den levnede var kun de nøgne Mure, de svære Piller, de høje Vindverrammer. Ruderne selv knuste den, de skønne, billedsmykkede Ruder, som blev brugte til at forvirre Menneskenes Forstand. Derved er der fremkommet en uhjælpelig Modsigelse. Ti den strenge, kolde og fantasiløse