nogen ualmindelig Pris for en enkelt Zwiebel. Til sidst kastede Spekulationsaanden sig over de uskyldige Blomster, og man begyndte at omsætte dem paa Børsen ganske som Statspapirer. Man købte og solgte dem partivis at levere til bestemt Frist, og Svindelen voksede vildere og vildere. En Semper Augustus skal paa denne Vis være løbet op i en Pris af 20,000 Kroner, i en enkelt hollandsk By omsatte man Tulipanløg til en Værdi af femten Millioner, og en enkelt Forhandler tjente sig i Løbet af et Par Maaneder over hundrede tusinde Kroner. Men denne blomstrende Geschåft endte med et pludseligt Krach. Da Køberne vægrede sig ved at betale de akkorderede Summer, greb Staterne ind, og i 1637 vedtoges en Lov, der bestemte, at slige Kontrakter ikke skulde være retslig bindende. Nu sank de høje Priser paa én Gang, og Tulipanerne gik bag af Dansen. En Semper Augustus kunde nu købes for den latterlige Sum af 75 Kroner. De underordnede Sorter gik det endnu værre. Minderne fra denne skønne Tid maa dog være blevet liggende Folk i Blodet, og som det saa ofte gaar med en Sygdomsepidemi, at den slaar over i en anden, saaledes udbrød der omtrent hundrede Aar efter et lignende Hyazint-raseri. Man bestjal sig selv og sine Arvinger for at kunne pynte sine Værelser med de aller som dejligste Hyacinther. Man ser, at dette Folk, der er saa tørt og ubevægeligt paa Overfladen, ingenlunde er uimodtageligt for dybere Lidenskaber, i al Fald ikke for Samlermanien. Før man dømmer det altfor haardt, maa man dog erindre, at Haand i Ilaand med denne Tulipanlidenskab gik et lignende Sværmeri for gode Malerier, uden hvilket den nederlandske Kunsts Blomstring slet ikke havde været mulig. De hollandske Mijnheers have ikke helt været de Pengepugere, man stundom har villet gøre dem til.