af ham, fik han Lyst til at „drive" med ham. Han sendte ham den Besked, at en rejsende Rigmand sad hjemme hos ham og ønskede sit Billede malet, men at han havde kun to Timer at ofre derpaa. Hals kom hurtigt hjem, og efter at have hilst paa sin Gæst, satte han sig straks til Staffeliet. Lidt før de to Timer var forløbne, kunde han meddele, at nu var Billedet færdigt. Van Dijck roste det og udtalte sin Beundring over den Hurtighed, hvormed det var gjort. Men, tilføjede han, at male maa dog ikke være saa vanskelig en Sag, som jeg har tænkt mig. Lad os en Gang bytte Plads og lad mig forsøge. Hals havde ikke siddet længe paa Modellens Plads, før han var klar over. at den fremmede var en Mand, der forstod at bruge sit Værktøj, og han anvendte nu Resten af Tiden med at grunde over, hvem det vel kunde være. Det andet Billede blev fuldendt i samme Tid som det første, og da Hais saa det, udbrød han: Den, der kan gøre saadant, maa være enten Van Dijck eller Satan selv! Gennem de bugtede Gader med de smaa, renvaskede Huse vandre vi ud af Kleine Houtpoort til. En Smule udenfor Voldgraven med dens statelige Lindealléer, ligger nemlig Krelages berømte Blomsterdriverier, hvorfra saa mange af de berømte Haarlemmer-Løg vandre ud i Verden. Denne Industri er gammel her i Haarlem, og gennem Agtpaagivenhed og vedholdende Flid har Nationen paa dette som paa andre Omraader naaet det fuldendte. Man ser her hele Agre til-saaede med blomstrende Hyacinther og Tulipaner, Krokus og Lilier, der opfylde Luften med en berusende Vellugt. Det er bekendt, med hvilken Lidenskab Hollænderne omfatte Tulipanen. I Begyndelsen af det syttende Aarhundrede (et Par Menneskealdere efter Belejringen) steg dette Sværmeri til en saadan Højde, at man betalte hele smaa Formuer for en sjælden Varietet. Tre-fire tusind Gylden var ingenlunde