- Project Runeberg -  Holland : rejseindtryck og studier /
182

(1891) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

beplantede Plads deroppe nyder man i klart Vejr en god
Udsigt over Byen og Omegnen og til Havet, der her kun
ligger i lidt over en Mils Afstand.

Enhver kan da vide, med hvilken Længsel jeg higede
efter at gøre Bekendtskab med denne ærværdige By, hvis
Fortid og Minder allerede sætte en i Stemning. Og det er jo
ikke Krigens Minder alene, der her omsuse en. Leiden er
ogsaa Rembrandts Fødeby; her tæt ved Volden laa den
gamle Vejrmølle, hvortil hans Barndomsminder knyttede sig,
og som han har foreviget paa sin fortræffelige Radering. Paa
de brede Volde, der saa nylig havde trodset alle Spaniernes
Angreb, legede han med sine Kammerater og saa Solen synke
ude over Havet. Ogsaa andre Malere stamme herfra. Den
gamle, prægtige Lucas van Leiden, Swanenburgh, Jan Steen,
Gerard Dou, Metzu, van Goijen, Frans van Mieris, Slingeland
og flere have alle set Lyset her. Og endnu den Dag i Dag
er Leiden et anset Lærdoms Sæde, hvor Studenter i
hundredevis flokkes om berømte Læreres Kathedre, og gamle,
hvidhaarede Professorer med evropæisk berømte Navne
stilfærdig vandre gennem de rolige Grachter til og fra deres
Forelæsninger.

Alligevel er det første Indtryk noget skuffende. Man
stiger ud ved Stationen. Den er paafaldende lille og uanselig
for en By, der maaske ikke er saa folketallig som paa
Belejringens Tid. men som dog altid endnu tæller et halvt
hundrede tusinde Mennesker. Den tager sig omtrent ud som en af
vore større, danske Landstationer. Det hele gør et temmelig dødt
Indtryk, ikke megen Trafik, ikke mange Befordringer, hverken
Hotel- eller Herskabsvogne, Ventesalene ere smaa, og de faa,
ankommende Passagerer spredes hurtigt. Togets Ankomst
gaar saa stilfærdig af som i en af vore aller beskedneste
Provinsbyer. Jeg véd ikke anden Forklaring deraf end den,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aiholland/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free