at en stor Del af Godstrafikken her besørges med Schuiter og Trækpramme ad de talrige Kanalveje. Desuden passere Togene mellem Amsterdam og Rotterdam saa hyppigt, at Trafikken bliver mere fordelt. En Sporvogn fører fra Bane-gaarden op til Byen; men vi foretrække at gaa. Til venstre en Række graa og røde Toetageshuse, til højre for Fodstien side, flade Marker. Fyldige Trækroner skygge over Gangstien. Snart have vi naaet Rijnsburgerbroen, der fører over den Byen omgivende Voldgrav. Paa dens Hjørner ere anbragte fire smaa, opretsiddende Løver og lege med Stadens Nøgler. Deres melankolske Barskhed minder om lige saa mange for Aldersgrænsen faldne Oberster. Til begge Sider bugte sig de buskbevoksede Bastioner, og Køreveje løbe langs med Graven. Endnu et lille Stykke Vej, og vi staa paa Beesten Markt -— Byens Kvægtorv — en stor, aaben Plads, omgivet af smaa-bitte, legetøjsagtige Huse. Er dette virkelig det berømte Leiden? Det ser jo ud som en Duodezudgave af en Provinsby. Sagen er imidlertid den, at man slet ikke har naaet Byen endnu. Først naar man er kommet over én Bro til og igennem den lange, smalle Haarlemmerstraat op i Kvarteret langs Rhinen, begynder Byen at oplade sig for en, og man forstaar, at den er større, end den synes ved første Indtryk. Alligevel — det smaastadsagtige Indtryk kommer man ikke ud over. Venter man at finde en Universitetsby i almindelig Forstand, en By med stærkt befærdede, pyntelige Gader og promenerende Damer, en By, hvor alle Butikker ere forvandlede til Knejper, alle private Huse omskabte til Pensionater, at skulle færdes ad brede Fortov og slentre om paa store, aabne Pladser, smykkede med flotte, offentlige Bygninger og Statuer af hedengangne Professorer, saa vil man snart blive udrevet af sin Vildfarelse. Af aabne Pladser