- Project Runeberg -  Holland : rejseindtryck og studier /
184

(1891) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

er Beesten Markt saa noget nær Byens eneste, og Fortov ser
man kun lidt til. De fleste Gader ere snævre og uanselige,
og heller ikke Forretningerne tage sig særlig imponerende ud.
Af Hoteller og Caféer er der kun faa; man maa formelig søge
efter dem for at finde dem. Heller ikke pulserer der noget
særlig travlt Liv paa Gaderne, tværtimod — en vis søvnig
Provinsstilhed er ejendommelig for Byens daglige Fysiognomi.
I den Grad er dette sandt, at ingen af de Rejseskribenter,
der fable om Leidens aristokratisk-forflnede Udseende, vilde
have fjærneste Forestilling om, at de befandt sig i en
Universitetsby, om de ikke forud vidste det.

Men Byen er meget vidtstrakt, man kan blive ved at
vandre og vandre, uden at komme den til Ende. Alle Vegne
saa nogenlunde det samme, ensartede Præg, smalle Gader,
der snirkle sig saa underlig frem og som undertiden skrumpe
ind til rene Gyder, søvnige Kanaler med Sten- eller
Hejse-broer over, hist og her en anselig gammel Kirke, der
pludselig og ligesom med Besvær hæver sit knudrede Legeme op
fra de tæt omgivende Husmasser. Intet Steds møder man en
Uniform, der ved sin Farve kunde live en Smule op i Gadens
graa, almindelige Færdsel. Leiden har ingen Garnison, og
hvad Studenterne angaa, saa adskille de sig heller ikke ved
nogen særlig Hovedbedækning fra Borgernes almindelige Stok.
En rund Filthat og en Stok er alt, hvad Minervas Sønner
her mene at turde tillade sig, og, naar de gaa lil og fra deres
Forelæsninger, kan end ikke deres egne Professorer, for saa
vidt de ikke tilfældig kende dem privat, skelne dem fra den
ulærde Hob.

Først naar man kommer ud paa Breestraat (Bredgaden),
der i langstrakt S-Form slynger sig igennem Byen i hele dens
Længde, trækker man Vejret friere. Her er dog Plads, ogsaa
nogle anselige Bygninger, deriblandt det henrivende gamle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aiholland/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free