- Project Runeberg -  Holland : rejseindtryck og studier /
187

(1891) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fik Portemonnaien halet op, hvoraf han fremtog de ti eller
tolv Cent, hvorom det drejede sig.

En Tid tilfredsstillede det min selskabelige Drift at blande
mig i dette summende Mylder og at lade mig glide med
Strømmen, da min Mave paa en kategorisk Maade begyndte
at gøre sine Krav gældende. Jeg havde længe været sulten;
men endnu var det ikke paa min Omvandren lykkedes mig
at træffe nogen Restavration, der saa indbydende ud. Nu
traf mit Blik tilfældig en Goliath af Politibetjent, der stod
ledig paa Torvet og hensunken i filosofisk Grubleri stirrede ud
over Mængden. Saa høj var han, at der magelig kunde være
blevet to Politibetjente af ham, hvoraf ingen skulde have
skæmmet sin Stand. Jeg fik en Idé. Hvad om jeg spurgte
ham. Først kredsede jeg i nogen Tid om ham, mens jeg i
Hovedet redigerede den Sætning, hvormed jeg vilde indføre
mig. Den begyndte: Mijnheer, ik ben hier een vreemdeling . ..
Jeg stillede mig lige under ham og søgte at henlede hans
Opmærksomhed paa mig ved at udføre den bekendte
gymnastiske Øvelse, der hedder Bøjning af Hovedet tilbage og
fremad, og da hans martialske Blik traf min Næsetip lige i
det Øjeblik, den var paa sit højeste, benyttede jeg mig af
dette Sammentræf til at bede ham anbefale mig en god
Restavration. I nogen Tid stirrede han forskende paa mig ud
fra sit teutoniske Ansigt, som om han overvejede, hvilken
skjult Rænke, der kunde ligge bag mine Ord. Men mit
Udseende maa vist have beroliget ham; ti nu sagde han i en
ganske menneskevenlig Tone: Wil u eten, Mijnheer? Jeg
nikkede energisk. Med paafaldende Lethed satte han sit lange
Register i Bevægelse og skred foran, og nu gik vi igennem
forskellige Stræder og Gader, indtil vi stansede udenfor et
anseligt Hus i Breestraat, der med store Bogstaver over Døren
var betegnet som Restavrant. Han tog et Tag i Klokke-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aiholland/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free