- Project Runeberg -  Holland : rejseindtryck og studier /
192

(1891) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En underlig Ting disse Sengeomhæng, det er jo næsten
som paa Spaniernes Tid.

Ue har givet mig en dobbelt Hovedpude, og mellem dem
ligger mit Ur og tikker sin lille, urolige Melodi.

Jeg selv er heller ikke rolig, jeg er saa underlig
fortumlet af Indtryk; det er ligesom jeg glider væk og bliver
borte for mig selv i dette Mørke.

Maaske er det netop fordi alting er saa stille omkring
mig. Der stiger ingen Lyd op af dette Nattens sorte Hav,
det er, som om Verden er død. Og saa er det i Leiden.

Alligevel faldt jeg i Søvn, saadan en underlig
død-lignende Søvn. Jeg ved ikke, hvordan det gik til, men i Søvn
faldt jeg og sov fast.

Men hen paa Natten vaagnede jeg igen. Var det en
Larm, et Fald af noget tungt, en Gæst, der var kommet sent
hjem og traadte fejl i Trapperne. Jeg véd det ikke. Jeg véd
kun, at jeg pludselig var vaagen og laa og hørte efter
Klokkespillet paa det gamle Raadhus. En underlig, frydefuld
Melodi, der lød saa sørgmodig-jublende gennem Mørket, som
var det de døde, der nu havde rejst sig og holdt Fest: Wien
Neerlands bloed —

Jeg lyttede i Spænding. — Hvad vilde der ske? Det var,
som jeg ventede nogen eller noget. Da slog Klokken i
Pan-kratiikirken to. To underlig dybe Slag.

Aldrig har jeg hørt en Klokke have saa malmfuld en
Høst. En overtroisk Rædsel jager mit Blod afsted, dirrende
i liver Nervestreng. Jeg er lydhør nu, jeg kan høre
Aandernes Trin . . .

Hvor længe jeg har ligget saadan, véd jeg ikke; men jeg
ligger som en skindød, ubevægelig, med Øjet urokkelig fæstet
paa Væggen lige over for mig. Da pludselig begynder
Værelset at forlænge sig som en Kikkert eller et Fotografiapparat,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aiholland/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free