- Project Runeberg -  Holland : rejseindtryck og studier /
194

(1891) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

svundet ind til en ganske lille Urskive . . . jeg hører det
dikke derinde, saa uroligt, og Lyset er slukket — nu er der
kun Jernstængerne tilbage for min Rude, og jeg véd, jeg er
Fange. Jublen døer hen derude, som en rullende Haanlatter
skyller den bort i Natten; men midt gennem Mørket lyder
endnu: Wien Neerlands bloed . . . dæmpet, ganske dæmpet,
og alt imens triller den kolde Sved ned ad min Pande.

Da pludselig lysner det atter; men nu falder Lyset
underlig blaaligt som i Fru Løhrs Taagebilleder.

Til Helvede! Det er intet Fotografiapparat, det er et
Kalejdoskop!

— Jeg ser gennem Glasset: det samme Torv; men nu
staar der en stegende hed Middagsbrand ned paa Brostenene
derude, en fortærende Sol! Græsset krymper sig vaandefuldt
under dens Stik, det krøller sig spiralformigt op og svides
bort — i min Hals føler jeg den fortærende Brand. Rundt
om ligge afgnavede Skeletter og imellem dem Mennesker,
mere hentærede end Skeletterne selv. Og nu ser jeg
Menneskene røre sig, de bevæge sig hen imod Skeletterne, og, da
de naaer dem, trykker de dem til sig. Da slaa Skeletterne
deres Øjne op, de vende dem imod mig, de hule, de hæslige
Øjne. Det er dette Øjeblik, jeg har frygtet for. Forfærdeligt,
at det skulde ske.

Overgiv jer! raaber jeg. Hellere leve med Skam, end
dø saadan; men Stemmen bliver halvvejs siddende i min
Strube. Da vende de alle de magre, truende Hænder imod
mig, hundrede knyttede Dødningehænder, mit Hoved bliver
saa tungt, det synker, jeg styrter forover mod Ruden.

Ruden gaar op ved Stødet, jeg gaar igennem den, og en
Stemme siger i mit Øre: Kommer Du endelig? Vi har ventet
Dig længe. Vi troede næsten, Du var blevet hos Spanierne.
Oranien har skrevet. Ved disse Ord udbryder der en vild

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aiholland/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free