Universitets- og Studenterforhold. Universitetet i Leiden hører jo til Evropas berømteste om end ikke til de ældste. Efter den frygtelige Belejring blev det skænket Byen som en Belønning for den Standhaftighed, Borgerne havde udvist under Forsvaret, i Erkendelse af de store Tjenester, de derved havde vist Landet. Da Forholdet til Spanien endnu ikke officielt var brudt, blev Fundatsen udstedt i Philip den andens Navn, og Spot blev føjet til Skade, idet man lod Hs. Majestæt takke Borgerne for den Bravur, de havde vist i Kampen mod hans egne Tropper, og belønne dem ved Oprettelsen af det nye Universitet. De Ceremonier, hvormed Indvielsen fandt Sted ikke to Aar efter Belejringens Ophør, danne ved deres snurrige Pedanteri en besynderlig Modsætning til Krigens tragiske og ophøjede Pathos. Det var den femte Februar 1575. Byen havde, saa vidt Aarstiden vilde tillade, smykket sig med Blomster i Guirlander og Festons. Efter en Indvielsesgudstjeneste i Skt. Peter skred den stadselige Procession gennem Byens Gader. Først kom Militæret. Saa fulgte en pragtfuld Triumfvogn, trukket af fire Heste, hvorpaa sad den nye Pagt, en Kvinde i snehvid Dragt. Hun blev ledsaget af de fire Evangelister, der gik til Fods paa beerge Sider af Vognen. Saa kom Retfærdigheden med tilbundne Øjne omgivet af lærde Doktores, julianske, papinianske, ulpiske og tribonianske til Hest. Derpaa Medianen med en medicinsk Dissertation i den ene Haand og en Guirlande af Apothekersager i den anden. Endelig Minerva i fuld Rustning, ledsaget af Aristoteles, Plato, Cicero og Virgil. Et Musikkorps med Fiol og Obo sluttede Toget, der bevægede sig fremad gennem Triumfbuer over den blomsterstrøede Stenbro.