snæver, snoet Trappe. Værelserne var smaa, men møblerede i en vis luksuriøs Stil med Tæpper, Fortepiano, pyntelige Møbler osv. Paa en Etagere stod en hvid Minervafigur med højrødt Skærf om Livet — en Antydning af Student S’s juridiske Kvalifikationer. Nævnte Dame er her meget populær, paa enhver Students Værelse finder man hendes Statue. Maaske hænger det sammen med, at de klassiske Studier endnu drives med megen Energi. Efter sigende er det den eneste Del af Studiet ved Gymnasierne, som give noget rigtigt Udbytte. Dog har der ogsaa her rejst sig Tvivl om, hvor vidt det er forsvarligt at anvende saa stor en Del af den kostbare Ungdomstid paa Studier, der ingen rigtig Sammenhæng have med Nutidens Liv, og som saa at sige aldrig fortsættes ud over Eksamen. Student S. modtog mig med stor Elskværdighed. Han var nylig kommet fra Verdensudstillingen i Paris, hvor han havde fraterniseret med skotske og danske Studenter. Det var de Nationer, han var faldet bedst sammen med. Vi kom til at tale om hollandske Forhold, og han udtalte sig med Bitterhed mod Konskriptionen, som han ansaa for en Skam for Holland. Det var Uret, at de velhavende for en forholdsvis beskeden Sum kunde frikøbe sig for deres Værnepligt, og det demoraliserede Hæren. Vi begav os nu til Minerva, den smukke Foreningsbygning i Bredgade, som jeg saa tidt med en vis Nysgerrighed havde betragtet udvendigfra. Studenterne har selv bygget den, og de har ikke sparet; skønt Grunden var foræret, stod den dog i et Par hundrede tusinde Kroner. Man kan da ikke fortænke dem i, om de er en Smule stolte af deres Værk. Først bese vi Lokalerne. Ovenpaa er den store, smukke Spisesal med langt Bord og mægtige Lysekroner. Den kan sige Sparto til Spisesalene selv i første Klasses Hotellerne.