Embedsstillinger, hvilket ved de andre Højskoler er forbudt. En Advokat, der under ingen Omstændigheder vilde ombytte sin Stilling for et ordinært Professorembede, modtager gerne et ekstraordinært Professorat og den Anseelse, som dermed følger. Begyndelsesgagen for Professorer er en syv-otte tusind Kroner og kan stige til det dobbelte. Skønt det efter danske og tyske Professorlønninger synes meget rigeligt, klages der dog; men derved maa tages i Betragtning, at den hollandske Maade at leve paa gennemgaaende er meget dyrere end vor. Studietiden er omtrent som hos os, gennemsnitlig en fem-seks Aar, for Medicinerne noget længere. I Reglen er der vel heller ikke saa megen Grund til at skynde sig. Man er jo kun én Gang Student, og et Aar mer eller mindre kan da ikke gøre Papa synderlig fattigere. Bondestudenten, dette ejendommelige dansk-norske Fænomen, der i senere Aar er blevet saa almindeligt, er endnu i Holland saa godt som ukendt. Naar den unge Student kommer til Leiden, lejer han sig et Par Værelser ovenpaa hos en af Byens næringsdrivende Borgere, der for en stor Del ere indrettede paa det. For den Herlighed maa han betale en 30—45 Kroner om Maane-den. Man lejer halvaarsvis, endnu hyppigere pr. Aar. Pensionater er i Leiden ganske ukendte. Man spiser sin Middag paa Hoteller og Restavranter — mange spise i Foreningen, hvor der er en rummelig Spisesal og et dagligt table d'lwte. Det var en Eftermiddag hen imod Firetiden, at jeg begav mig hen til Juris Doctorandus van S., en ung Mand af udpræget aristokratisk Type, der i sin Egenskab af Seniorats-medlem havde lovet at indføre mig i Studenterforeningen. Adgangen til hans Lejlighed, der laa i et lille Hus nede ved den gamle Rliin, gik igennem en Bagerbutik og op ad en